NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den store, firlængede Berlaymont-bygning i Bruxelles, der i mange år var Kommissionens hovedsæde, blev i august 1991 lukket, fordi den var forurenet med asbest, skriver Politiken 9.2.2004.
Siden da har den været under en ombygning, der har været ledet af den belgiske stat. Det har taget længere tid, end nogen forestillede sig. Sidste frist for færdiggørelsen var udgangen af 2003, og denne frist har man måttet forlænge til 1. maj i år, når Kommissionen udvides med kommissærerne fra de nye medlemslande.
Hvis den sidste frist ikke overholdes, vil kommissær Neil Kinnock opkræve en månedlig bøde på 1,6 millioner kroner af den belgiske regering.