Åbenhed er stadig lukket land

Politiske hensyn, ikke borgernes rettigheder, styrer fortsat, hvilke dokumenter EU’s ministerråd udleverer. Det viser en undersøgelse, som det svenske journalistforbund har fået gennemført.
Af Staffan Dahllöf
1. juli 2004

EU’s ét år gamle regler om adgang til dokumenter har ikke ført til at nogen »ny åbenhed«. Det er stadig den politiske vurdering af det følsomme forhandlingsspil, som afgør, hvad offentligheden må følge med i.

»Det var et naiv håb, at Sverige ville kunne eksportere sin åbenhedstradition. Undersøgelsen viser desværre, at det svenske Journalistf”rbundets anelser holdt stik. Politiske vurderinger er afgørende. Ikke konkrete regler, som såvel myndigheder som offentligheden skal bruge og tilpasse sig efter. Den holdning baner vejen for vilkårlige afgørelser,« siger forbundsformanden Agneta Lindblom Hultén.

»Ud fra et demokratisk synspunkt er det mest bekymrende, at det er den enkelte borger, som får det vanskeligst ved at følge de valgtes gøren og laden,« tilføjer hun.

Undersøgelsen, som blev gennemført af det ny NOTAT’s medarbejder, på det svenske fagforbunds initiativ, gik ud på at bede om indsigt i dokumenter indenfor tre forskellige politikområder: Fiskeri, bekæmpelse af terrorisme, og tilsætningsstoffer i dyrefoder.

Politiske hensyn styrer åbenheden

Fiskeri, bekæmpelse af terrorisme og tilsætningsstoffer i dyrefoder. Tre aktuelle spørgsmål blev brugt - i en undersøgelse på vegne af det svenske journalistforbund - til at afprøve EU’s et år gamle åbenhedsregler.

Ministerrådets generalsekretariat sagde først nej på alle tre områder. De beslutninger blev anket og sendt til behandling i Rådets arbejdsgruppe for Information, landenes faste repræsentanter i Bruxelles, COREPER, og videre til en endelig beslutning i Rådet.

På ingen af de tre områder var det muligt at få adgang til de efterspurgte dokumenter med to undtagelser: Holland og Sverige gik med til at udlevere deres egne synspunkter på Kommissionens forslag om at reformere den fælles fiskeripolitik.

Ministerrådets hovedargument for ikke at udlevere dokumenterne var, at offentliggørelsen kunne risikere at forstyrre beslutningsprocessen.

Argumentet lød: »En udlevering af dokumenter på nuværende tidspunkt, som viser delegationernes (medlemslandenes, red.) positioner på et følsomt emne, som stadig er under debat, vil kunne vanskeliggøre forhandlingerne.«

Men dette er ikke et fastlåst princip. Det er fuldt ud muligt at finde dokumenter, hvor det klart fremgår, hvad de forskellige medlemslande har af konkrete holdninger i aktuelle sager.

Men så alligevel...

Da Ministerrådet blev foreholdt disse tilsyneladende modsatrettede holdninger, blev der svaret at: »...overvejelser må træffes fra sag til sag med særlig hensyn til indholdet og til den fase, som rådets arbejde befinder sig i, og den politiske følsomhed i det aktuelle emne. Det betyder at Rådet kan nå frem til forskellige afgørelser, hvad gælder udlevering af delegationernes standpunkter.«

Undersøgelsen viste også, at begrundelserne for ikke at udlevere dokumenter kan variere indenfor en forholdsvis kort periode.

Et af de eftersøgte dokumenter omhandlede et forslag om »terroristprofiler«.

Første svar var et nej. Blandt andet fordi en offentliggørelse kunne vanskeliggøre kampen mod terrorismen. Svaret i anden ombæring var også nej.

Men dagen efter undersøgelsen var blevet offentliggjort, sendte Ministerrådets sekretariat alligevel det efterspurgte dokument per e-mail. Forklaringen var, at Ministerrådet i mellemtiden havde vedtaget beslutningen om at anbefale udviklingen af terroristprofiler.

Nu var der til gengæld ingen risiko for at indholdet - en ganske banal opremsning af de ting, en terroristprofil kan bestå af som navn, uddannelse, alder, etc. på mistænkelige personer - kunne true den »almindelige sikkerhed«.

Ikke som tænkt

På den anden side viste undersøgelsen, at de regler om adgang til dokumenter, som trådte i kraft den 5. december sidste år, bliver administreret som de skal.

Det er også blevet nemmere at identificere og efterspørge EU-dokumenter, ligesom man kan få den ønskede indsigt, hvis man anker en første beslutning om afslag.

»Det, vi kan lære, er, at journalister ikke må give op. Kun hvis vi bliver ved med at efterspørge oplysninger, kan vi opretholde positionerne og sågar udvide grænserne. Det er den eneste måde at bekæmpe den europæiske lukkethedssygdom på,« siger Agneta Lindblom Hultén, som forventer at forbundet vil vende tilbage i sagen:

»Det er mit indtryk, at forordningen ikke bliver brugt, som det var tænkt. Journalistforbundets første krav er derfor, at de regler, som findes (om adgang til dokumenter), skal kunne bruges. Når dét er sket ved vi, om vi bliver nødt til at gå videre og kræve ændringer i reglerne - ændringer som kan indebære øget åbenhed.«