NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De findes i stort set alle EU landene – medie konglomeraterne. De kæmpestore mediekoncerner, der ejer stort set alle vigtige medier i landet og også andre steder i verden. Og som endda blander politik ind i det. Det mest kendte eksempel er fra Italien, hvor landets statsminister Silvio Berlusconi ud over at yde indflydelse på det offentlige TV også selv ejer en række TV stationer – en situation der er blevet kritiseret gentagne gange af medierets eksperter.
Andre eksempler på europæiske konglomerater er Rupert Murdoch og Bertelsmann mediekoncernerne. Ud over at eje BSkyB – radio og TV, der dækker sport, nyheder og film – ejer Murdoch aviserne The Sun og The Times, betalingskanaler i Italien, Spanien og Tyskland, dele af filmproduktionsselskabet Fox i USA samt flere medier i hans fødeland Australien.
Bertelsmann er den tyske pendant til Murdoch. Koncernen har fingrene i alle former for medier i Tyskland – magasiner, bøger, musik, TV og aviser. Det er foreksempel Bertelsmann, der ejer TV kanalen RTL. Andre store koncerner i EU er franske Vivendi samt AOL.
»Jeg vil ikke sige, at mediekonglomeraterne kun er af det onde – men man skal bestemt holde øje med dem. Konglomeraterne er især et problem for små lande, der ikke sørger for at have et godt public service TV og radio – men kun kommercielle eller statskontrollerede stationer. For eksempel er medierne i et land som Luxembourg stort set ikke på luxembourgske hænder længere,« forklarer han.
Men det giver bare et andet problem, for ifølge Schröder er den selvsamme konkurrence, der har taget livet af de luxembourgske medier, nødvendig for at konglomeraterne ikke får for megen magt.
»I virkeligheden bliver mediekonglomeraterne først et alvorligt problem, når man lukker for konkurrencen på mediemarkedet i nationalstaterne. Så kan en national konglomerat jo brede sig uhindret, fordi der ikke er fri konkurrence. Jamen fri konkurrence ville jo bare betyde, at konglomeraterne ville blive større vil nogen sige. Og ja, det kan blive tilfældet, men det afhænger som sagt af, hvor gode de andre tilbud på mediemarkedet er,« siger Hermann-Dieter Schröder – og indrømmer, at det er lidt som at vælge mellem pest eller kolera. Enten bliver konglomeraterne større, fordi der ikke er fri konkurrence, eller også bliver de større, fordi der er fri konkurrence og de andre tilbud ikke er gode nok. Men det mener han, at verden må indrette sig på – det er en globaliseret tid vi lever i, hvilket betyder, at firmaer kan blive meget store. Og konglomeraterne er i følge Schröder kommet for at blive.