NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det drejer sig om EU’s anti-terrorlovgivning, som Folketinget vedtog at få gennemført i Danmark allerede i juni 2002. Nu, to og et halvt år efter, er der stadig ikke kommet den obligatoriske bekendtgørelse, som beskriver, hvordan loven skal forstås og anvendes.
”Ubalanceret”og ”ikke-forsvarligt” lyder dommen fra de sagkyndige om udformningen af den påtænkte adgang til registrering af folks emails, telefon- og SMS-beskeder.
Den samme dom vil vi fælde over Folketingets EU-flertal i denne sag.
Næsten på hver af Folketingets dagsordener står der gennemførelse eller opfølgende lovgivning på diverse EU-direktiver og forordninger. Bagved ligger omfattende og komplicerede EU-lovpakker. Hvis vi ser bort fra protesterne fra Folketingets EU-kritikere har det store flertal af MF’ere sjældent noget at sige om lovgivningen. Sædvanligvis lægger de blot stemmer til, eller stiller op for at afværge kritik af EU.
Specielt den såkaldte kamp mod terror er et skoleeksempel på den automatik-lovgivning, som med jævne mellemrum dukker op i forbindelse med EU-tiltag. Det præger indtrykket af et Folketing som i sin EU-iver stiller alt for få kritiske spørgsmål, trods talrige advarsler fra eksperterne.
På side 2 kan man læse at den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe nu vil undersøge om den tyske grundlov gør det muligt at sige ja til en udlevering efter EU’s fælles arrestordre. Bedre sent end aldrig, kan man sige. Også i Tyskland og i de andre lande er de ledende EU-politikere mere loyale og mindre kritiske over for Bruxelles end de ville være over for den mindste bevilling i et byråd. Vi er stadig lysår fra en ”normalisering” af EU som et politisk niveau for beslutninger.