ARTIKLER


Antiterrorlov kørt fast efter massiv kritik

Den EU-inspirerede danske antiterrorlov om overvågning af telefonsamtaler, e-mails og SMS-beskeder kan ikke træde i kraft. Sønderlemmende kritik fra IT-branchen har standset gennemførelsen mere end to år efter Folketingets beslutning.
Af Staffan Dahllöf
27. december 2004

Ubalanceret, ikke-forsvarligt, og virkningsløst. Sådan karakteriserer danske IT-virksomhedernes brancheforening den lov som skulle komme EU’s antiterrortiltag i forkøbet ved at indføre krav om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik.

Et forslag til bekendtgørelse om hvordan loven skal bruges bliver trukket tilbage efter hårde ord i en høringsrunde.

»Jeg har aldrig tidligere set en så dårligt funderet lov, og der er ikke sket noget nyt siden vores første kritik som har fået os venligere stemt over for forslaget,« siger Jane Eis Larsen, vicedirektør i IT-Brancheforeningen og medlem af en ekspertgruppe som Justitsministeriet har indkaldt for at diskutere sagen.

En dansk kopilov

Lovændringen om krav på opbevaring af ”trafikdata” var en del af den tidligere regerings ”antiterror-pakke” fra efteråret 2001. I praksis var det en ren kopi af EU-kommissionens første udspil efter terrorangrebene den 11. september.

Pakken blev overtaget og modificeret af VK-regeringen efter valget i november samme år. Den samlede lovpakke blev vedtaget af Folketinget i juni 2002.

Når nu EU’s justitsministre på et rådsmøde den 2.-3. december skal diskutere tilsvarende tiltag i form af en rammeafgørelse på EU-niveau var det tanken at Danmark skulle være kommet EU i forkøbet. Danmark skulle kunne nøjes med mindre justeringer alt efter, hvad man fælles måtte blive enige om.

Men sådan kommer det ikke til at gå.

Afventer EU

Justitsministeriet meddeler nu Folketingets Europaudvalg at det er usikkert om ”disse (påtænkte) administrative forskrifter i givet fald vil kunne udstedes i den foreliggende form.”

Med andre ord: Den vedtagne danske lov er endnu ikke blevet til noget. Og det kommer den foreløbig heller ikke til.

»Det vil ikke være hensigtsmæssigt at vi udsteder regler om, hvad som skal gælde fra den ene dag, uden at vide hvad resultatet bliver i EU-forhandlingerne. Men hvis det står klart at forhandlingerne i EU strander så må vi overveje situationen på ny,« siger fuldmægtig Rasmus Blaabjerg, Justitsministeriet.

Senest i juni

På EU-plan er der sat en deadline i juni 2005 for vedtagelse af fælles regler for registrering og opbevaring at teleoplysninger. Den tidsplan lagde stats- og regeringscheferne navne til allerede på deres juni-topmøde i år.

Men Jane Eis Larsen fra den danske IT-Brancheforening og medlem af ekspertgruppen som skal samle op på den massive kritik mod loggnings-kravene i den danske lov tvivler på at det vil kunne nås.

»Allerede de første møder vi har haft i ekspertgruppen har vist, hvor svært det er bare at indkredse, hvem loven skal gælde for,« siger hun.

Lov uden virkelighedsforankring

Idéen bag EU-forslaget og den danske overvågningslov er simpel:

Hvis alle udbydere af teletjenester registrerer og opbevarer oplysninger om sin teletrafik, så vil det være til hjælp for politi og efterretningstjenester i opklaring og forebyggelse af terrorgerninger.

Ordensmagten vil få nemmere ved at finde ud af, hvem der har været i kontakt med hvem og på hvilket tidspunkt. Det understreges i loven (og i tilsvarende EU-forslag) at det kun er trafikdata, og ikke indholdet af samtaler og andre teletjenester som skal registreres.

Men det, som så simpelt ud på papir, er noget mere kompliceret i virkeligheden.

Hvem?

For det første: Hvem er ”udbydere” af teletjenester foruden de åbenlyst kommercielle teleselskaber som f.eks. TDC, og Tele2?

Hvad med arbejdsgivere, biblioteker, boligforeninger, skoler og andre som stiller telenet til rådighed for ansatte, kunder, boende, og elever? Og hvad med ejere til ”hot spots” – trådløs netadgang i f eks lufthavne og caf‚er? Er de også udbydere?

For det andet: Hvad er ”teletjenester” foruden det indlysende enkle som traditionelle telefonsamtaler og fax-forsendelser?

E-mails? SMS-beskeder? Opkoblinger til hjemmesider?

For det tredje: Hvilken slags oplysninger skal opbevares?

Det umiddelbare svar – at trafikdata er oplysningen om at A har ringet til B klokken et eller andet – kan ikke rigtigt bruges.

Hvad?

I sit høringssvar om bekendtgørelse til loven spørger IT-Brancheforeningen blandt andet:

• Skal en computers dynamiske (skiftende) IP-adresser ved nettrafik kædes sammen med en identificeret bruger ved hver enkelt opkobling?

• Skal forgæves opkaldsforsøg registreres?

• Adresser på alle afsendte og modtagne mails?

• Lokaliseringsdata for tjenester på GPRS (faste mobiltelefonopkoblinger på Internet)?

• Navne på indehavere af taletidskort?

Foreningen påpeger at det vil indebære en løbende overvågning af oplysninger af samtlige borgere, og vurderer:

”Dette forekommer ud fra en retssikkerheds-betragtning stærkt betænkeligt”.

Hvordan?

Brancheforeningen påpeger videre at effektiv registrering af trafikken på Internet vil være tæt på halsløs gerning. Datatrafik og IP-telefoni kendetegnes ved at man sender ”småbidder” (datapakker) gennem den tilfældigvis tilgængelige infrastruktur og at meddelelsen eller samtalen først ”genopstår” som en samlet kommunikation hos modtageren.

Det vil være umuligt at registrere hver enkelt datapakke i en meddelelse eller samtale.

Endelig skyder brancheforeningen hul på forestillingen at en overvågning af teletrafik vil have en ønsket effekt:

Den som vil undgå registrering kan bare sørge for at bruge en mailserver udenfor Danmark, eller EU, eller ved at bruge IP-telefoni.

Brancheforeningens høringssvar kan læses i sin helhed på www.itb.dk. Se under rubrikken ”Vi mener”.