515 godkendte Kommissionens svindel

Trods hårdt pres fra partiernes ledere stemte 88 for mistillid til Kommissionen, mens 63 stemte blankt.
Af Peter Hoffmann
16. maj 2004

Strasbourg (NOTAT) Et stort flertal i EU-Parlamentet blåstemplede reelt svindel ved afstemningen om mistillidsvotum under EU-Parlamentets maj-samling.

Hele 515 af EU-Parlamentets 788 medlemmer valgte at bakke op om Prodi-kommissionen, selv om denne ikke har levet op til sit løfte ved tiltrædelsen: Nul tolerance over for svindel.

En lille sejr

Selv om afstemningen altså ikke kom i nærheden af at vælte Kommissionen, var initiativtageren til afstemningen, Jens-Peter Bonde, positivt overrasket over, hvor mange medlemmer der stemte imod Kommissionen eller nægtede at støtte den ved at stemme blankt.

»88 stemte direkte imod Kommissionen, og 63 stemte blankt. De, der stemte imod eller stemte blankt, har vist, at de ikke er tilfredse med EU-kommissionens forvaltning. Det gav os i alt 151 stemmer – 50 mere, end jeg regnede med. Det anser jeg for at være en sejr, selv om det er en lille én,« siger Jens-Peter Bonde.

Modarbejdet fra starten

Der skulle 63 underskrifter til for at få mistillidsdagsordenen til afstemning, og det viste sig at være svært. Flere gange oplevede man, at medlemmer af EU-Parlamentet skrev under, for så at trække underskriften tilbage.

Det gjorde de, fordi de havde været udsat for et voldsomt pres. Man havde truet dem med, at de ville miste udvalgsposter, ordførerskaber og taletid.

Alligevel lykkedes det at få stemmer nok til at få sat et mistillidsvotum på dagsordenen.

Men også på embedsmandsniveau arbejdede systemet langsomt, og det varede længe, inden afstemningen blev holdt.

Ingen havde lyst til at hive skeletter ud af skabet, samtidig med at EU skulle fejre 10 nye medlemslande.

Gruppen bag

Det er den tværpolitiske gruppe, Venner af hæderlig bogføring (Friends of Clean Accounts), der har taget initiativ til afstemningen.

Gruppen består både af EU-tilhængere og EU-kritikere, der ønsker at få ryddet op i det økonomiske kaos, som i mange år har været reglen i stedet for undtagelsen under skiftende EU-Kommissioner.