ARTIKLER


Vi må kræve demokrati

LEDER:


Af Erling Böttcher
1. december 2003

Ingen læsere af nærværende avis vil være overrasket over hovedkonklusionen i den stort anlagte magtudredning: Den er gal med demokratiet og EU. De to størrelser svinger ikke sammen. I magtudredningens slutrapport på 435 sider kan man få syn for sagn.

Danmarkshistoriens største forskningsprojekt blev afsluttet ved en konference på Christiansborg torsdag i sidste uge. Undervejs har der også været et grotesk optrin med en engelsk/dansk forskers tredobbelte kasketføring, som forsker, som aktiv i euro-nej-kampagnen, som agent for et amerikansk spindoktorfirma.

Resultatet blev en løgnagtig omend fantasifuld beretning om amerikansk styring af den danske euro-nej-kampagne. En historie som dagbladet Information hoppede på, men som nej-bevægelserne endte med at få forskningsledelsen til at trække tilbage.

Med slutrapporten er det nu dokumenteret, at EU-hensynet i lovgivningen her i landet er mindst 37 procent. Mon ikke Bertel Haarder nu stopper sine vilde underdrivelser på dette punkt?

Magtudredningen behandler derimod ikke, hvor magten for disse 37 procents vedkommende egentlig er forsvundet hen? Magten forsvinder nemlig ikke kun til EU, men også i EU. I et system af embedsmænd, hel- og halvhemmelige komitéer, indspiste ikke-valgbare ministre og nogle fås topstyring af EU-Parlamentet.

Netop dette rører udkastet til EU-forfatningen ikke ved. Overvejelser om demokrati forsvandt i konventets arbejde. Det bedste vi kan gøre i forlængelse af magtudredningen er derfor at kræve demokrati – ikke kun for 63 procent af lovgivningen, men også for de 37 procent.

En god begyndelse på kampen imod en overnational forfatning, som ikke får ringeste demokratiske jordforbindelse.