SF tilpasser sig EU

Det lignede et forbandet uheld for Holger K. Nielsen. Det skete netop i den uge, hvor SF skulle holde landsmøde og vedtage »en mere positiv EU-linje«, gøre EU til en »indenrigspolitisk kampplads« og benytte EU til »en politisk regulering af markedskræfterne«.

Lige netop i denne uge kom historien frem om EU’s kemikaliedirektiv og Ministerrådets principbeslutning om kommende direktiver.

Industrilobbyen blev sat ind
Kemikaliedirektivet har været undervejs længe. I de indledende faser indeholdt det en skærpelse af kravene til kemiindustrien, som i højere grad end hidtil skulle løfte bevisbyrden for, at dens produkter er ufarlige for mennesker og miljø.

Men undervejs satte EU’s tredjestørste industribranche sit lobbyapparat i gang, og det lykkedes at udvande direktivets indhold så meget, at miljø- og forbrugerorganisationer i dag overvejer, om vi ikke er bedre tjent med, at der slet ikke bliver vedtaget noget nyt direktiv.

Ministerrådets direkte begrundelse for at vedtage det udvandede direktiv var, at man ikke skulle ødelægge en vigtig industris konkurrenceevne. Og Ministerrådet godkendte denne logik som grundregel for fremtidens direktiver.

Industrien har ressourcerne
Det lignede et uheld. Men det var det ikke. Der er masser af lignende eksempler, om pesticider, om udlicitering, om smagsstoffer i maden. For sådan fungerer EU.

Dels er det indskrevet i gældende traktater – og i forslaget til en ny traktat – at liberalisering og et frit marked er et af hovedformålene med unionen. Dels kræver det nu engang større ressourcer at påvirke et stort centraliseret apparat som EU’s end f.eks. at påvirke det danske eller det portugisiske parlament.

Derfor har industrilobbyen nærmest pr. automatik større indflydelse i EU.

Når SF-formanden vil flytte den politiske kamp fra f.eks. Portugal og Danmark til EU og Bruxelles, bidrager han altså til en afdemokratisering og en styrkelse af de store kapitalkoncentrationer og deres lobbyister.

Bevæger sig på farlig grund
Jeg ved naturligvis godt, at Holger K. Nielsen kan hive et eller tre eksempler frem på, at EU har vedtaget regler, der ligger på linje med SF’s og Enhedslistens politik. For tiden nævner SF-formanden ofte flygtningepolitikken.

Nu kan der sættes spørgsmålstegn ved, om EU’s flygtningepolitik er bedre end den danske, og hvor længe den vil være det.

Men selv i en tænkt situation, hvor EU-regler tvinger Danmark til at tage imod f.eks. 5.000 flere flygtninge, end Folketingets flertal er indstillet på, mener jeg, at SF bevæger sig ud på farlig grund. For hvor holdbart, demokratisk og solidarisk vil det i praksis være at lukke 5.000 flygtninge ind, som et flertal i Folketinget og i befolkningen ikke mener burde være her?

Ingen krav, kun ønsker
SF giver i stigende grad køb på sine politiske anskuelser af hensyn til EU og af hensyn til den EU-positive grundholdning. Det kom til udtryk, da SF’eren Anne Grethe Holmsgaard i Folketinget forklarede, at SF ikke har nogle krav til en ny EU-forfatning, kun ønsker.

Under debatten konfronterede jeg Anne Grethe Holmsgaard med den paragraf i EU-forfatningsforslaget, som pålægger EU-landene »at forbedre deres militære kapacitet«. At Danmark løbende skal styrke militæret, er mildest talt ikke en traditionel SF-anskuelse.

Ikke desto mindre ville Anne Grethe Holmsgaard absolut ikke forlange den paragraf ud af forfatningen. Tværtimod sagde hun: »Det synes jeg egentlig ikke er specielt ildevarslende.«

EU-begejstringen hos SF fører altså ikke til, at partiet kommer bedre igennem med sine anskuelser. Den fører tværtimod til at SF giver køb på sine anskuelser.

(Forkortet af redaktionen)