NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Læserdebat:
Efter at have oplevet diverse mediers noget alternative fremstilling af SF’s EU-landsmøde, har jeg nu fået behov for at give min personlige skildring af begivenhederne. En skildring, som naturligvis også vil være farvet, men til gengæld en skildring taget fra det tætteste hold i forhold til udefrakommende medier.
Lad mig starte med at slå fast, at SF ikke er blevet et EU-galt parti.
ØMU-tilhængerne blev lige så markant nedstemt som tidligere, og retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet ønsker SF fortsat at bevare – dog med visse åbninger. F.eks. må Danmark gerne bidrage med styrker til de såkaldte Petersberg-opgaver, selv om det er EU, der leder aktionen.
En glidebane? Måske – måske ikke. Personligt mener jeg ikke, det gør den store forskel, idet det stadig er Folketinget, der skal afgøre, om Danmark skal bidrage med styrker. Præcis som det har været indtil videre, selv om Danmark havde denne undtagelse.
Forskellen er nu, at Anders Fogh og co. ikke længere har belæg for at klage deres nød over »ikke at måtte sende hjælp til krigszoner og slås for en god sag« på grund af forbeholdet.
Klappede af noget andet
Skulle man tro DR1, vakte en af SF’s største føderalister et stort bifald i Landsmødesalen, idet hun talte imod en »militærstats-skeptiker«. Således forholdt det sig – naturligvis – ikke! Det bifald, som DR1 indsatte i sit indslag, var bifaldet, da det samlede EU-valgprogram var blevet vedtaget.
De SF’ere, som ønsker en militant stormagt, er fortsat et mindretal – klart endda, og det fremgår også af vores nye valgprogram.
Hvad vores ændring af retsforbeholdet angår, er der tale om en åbning for en retfærdig og human flygtninge- og indvandrerpolitik. For øvrigt et område, hvor Anders Fogh paradoksalt nok også ønsker et forbehold!
Afstanden fra ØMU’en
Naturligvis skal vi være på vagt og ikke komme ind på et skråplan. Men så længe der i et valgprogram tages afstand fra ØMU’en (som er et tåbeligt projekt), samt en militær supermagt, er der ikke grund til at ryste i bukserne.
Generelt er det min opfattelse, at den EU-politik, som SF udadtil har ført, nu endelig er blevet nedskrevet i et papir. I et papir, som udstråler optimisme, med sund skepsis og kritik af det nuværende EU. SF er ikke blevet til et EU-ivrigt parti!
Thomas S. Ammons,
medlem af SF
Døckerslundsvej 75, 1.s.
5000 Odense C