Problemkatalog kan læses som advarsel

Først folkeafstemning om en ny EU-grundlov. Bagefter et opgør med forbeholdene. Sådan har statsminister Anders Fogh Rasmussen lagt strategien. Men det oplæg giver Ole Krarup, Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, ikke særlig store chancer:

»Det er ikke gået op for de danske politikere, hvilken genistreg Valéry Giscard d´Estaing (konventsformanden, red.) har lavet ved at bygge det hele op fra grunden. EU-grundloven bygger på et nyt koncept, hvor man skal tage stilling til en helhed. Det forekommer mig, at der savnes muligheder for, at Danmark skal kunne tilslutte sig for eksempel halvdelen eller en fjerdedel af den kommende EU-grundlov,« siger han.

Ole Krarup peger på, at den kommende folkeafstemning vil være en del af en ratifikationsproces. Det, danskerne  skal stemme om, vil derfor være en færdigforhandlet traktat, som samtlige lande er blevet enige om.

Banke på plads
Derfor er det ikke Danmark alene, som bestemmer over de danske forbehold.  Første mulighed er, at de andre lande respekterer de danske forbehold og lader Danmark slippe udenom en tættere union ved at skrive vores forbehold ind i forfatningen.

Det vil give forbeholdene en langt større betydning, end de har i dag.

Men de andre lande kan også vælge at feje forbeholdene af banen i løbet af efterårets regeringskonference. Det vil være i strid med regeringens løfter og også med Socialdemokraternes udtalelser. Forbeholdenes betydning i praksis blev i sidste uge endevendt i et 40 sider langt notat fra Udenrigsministeriets juridiske tjeneste.

Notatet fik en ublid modtagelse af JuniBevægelsen, som kaldte det for en underlødig klagesang.

»Juridiske udredninger er én ting. Men når ministeriets embedsmænd beskriver, hvad de kalder for de praktiske konsekvenser af forbeholdene, så er der tale om en politisering, som embedsmændene skal holde sig fra,« siger JuniBevægelsens talsperson Hanne Dahl.

Også Dansk Folkeparti reagerede på ministeriets problemkatalog: »En hysterisk skræmmekampagne som udelukkende har til formål at banke danskerne på plads,« sagde partiets næstformand og medlem af EU-konventet Peter Skaarup.

Vil få gavn af tekst
Men selv om ministeriets notat er skrevet som en advarsel om diverse og til tider tåbelige følger af de fire forbehold, så kan samme notat med andre briller faktisk læses på modsat vis:

Notatet beskriver omfanget og betydningen af Konventets forslag til en EU-grundlov. Og det er de to modstanderbevægelser slet ikke kede ad.

»Det, jeg har nået at kikke på, ser ud til at være en fornuftig beskrivelse med undtagelse af unionsborgerskabet, som man går udenom,« siger Folkebevægelsens Ole Krarup.

»Notatet viser blandt andet, hvor vidtgående den fælles udenrigspolitik bliver, og hvordan Danmark vil få problemer med aftaler med tredje land. Nu vil man ikke kunne bagatellisere betydningen af de forandringer, som er på vej. Egentlig tror jeg, at dette er noget, vi kan få gavn af,« siger JuniBevægelsens Hanne Dahl.

Problemkatalog eller EU-advarsel
Forbehold: Unionsborgerskab kan ikke erstatte dansk statsborgerskab.

Udenrigsministeriet: Forbeholdet er en del af traktaten siden 1997. Her sker ingen forandring.

Med andre briller: Unionsborgerskab kan få en ny og hidtil uset betydning, når Charteret om grundlæggende rettigheder bliver en del af en EU-grundlov, og EF-domstolen derved får udvidet kompetence. Forbeholdet vil eventuelt kunne forhindre, at det får betydning i Danmark.

Forbehold: Danmark deltager ikke i ØMU’ens 3. fase.

Udenrigsministeriet: Diskussionerne i eurogruppen, som Danmark ikke deltager i, vil få stigende betydning.

Med andre briller: Danmark vil ikke omfattes (i lige så høj grad) af kommende forsøg på at skabe en fælles finanspolitik.

Forbehold: Danmark deltager ikke i overstatlige beslutninger på området retlige og indre anliggender (RIA).

Udenrigsministeriet: Danmark vil stå udenfor en fælles lovgivning om asyl- og indvandringsregler, fælles civilret, fælles strafferet, et overstatsligt politi, og ny anti-terrorlovgivning. Danmark vil heller ikke omfattes af såkaldte tværgående retsakter som aftaler med tredje land, og fælles strafbestemmelser indenfor miljø, landbrug, forbrugerbeskyttelse, mv.

Med andre briller: Danmark vil stadig kunne selv, hvor EU i øvrigt overtager medlemslandenes kompetence.

Forbehold: Danmark deltager ikke i afgørelser og aktioner på forsvarsområdet.

Udenrigsministeriet: Danmark vil blive afskåret fra stigende antal krisestyringsoperationer, muligvis ikke deltage i det kommende agentur for  forsvarsmateriel, og vil blive opfattet som en besværlig og uønsket partner i både EU og NATO.

Med andre briller: Desto flere militæropgaver EU kaster sig ud i, desto vigtigere bliver forsvarsforbeholdet for dem, som ikke ønsker at Danmark skal deltage.

Kilde: Notat af 11. august 2003 om konsekvenserne for de danske forbehold af Konventets udkast til forfatningstraktat

www.um.dk/aspfiles/forsidenyheder_single.asp?postid=913