Pokerspillet om EU's fremtid i gang

Der blev i høj grad gået på listefødder, da stats- og regeringscheferne ved topmødets afslutning skulle konkludere, hvad de egentlig mente om EU-Konventets bud på, hvordan fremtidens EU skal indrettes.

Konventformand Giscard d'Estaings overdragelse af et læderindbundet eksemplar af Konventets forslag til en ny EU-forfatning var topmødets store begivenhed, men det var også startskuddet til et pokerspil mellem landene, der sandsynligvis vil vare frem til foråret 2004.

I oktober nedsættes en regeringskonference, hvor repræsentanter fra EU-landene og de ti østeuropæiske observatørlande skal forhandle den endelige forfatning på plads. I det græske formandskabs konklusioner understreges det, at de ti kommende medlemslande skal deltage 'fuldt ud' og 'på 'lige vilkår' med de nuværende medlemslande. Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet deltager også, men kun som observatører. Tyrkiet er hermed kommet i selskab med de to lande, der ventes at blive medlemmer fra 2007, selvom Tyrkiet endnu ikke har fået en dato for starten på forhandlinger med EU om medlemskab.

Fogh: Tæt op ad danske ønsker
Landene tacklede denne første runde af pokerspillet ved dels at rose Giscards forslag og ved dels at understrege, at alle lande må give sig noget, når så mange landes interesser skal tilgodeses.

Den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, var en af de mest positive, selvom flere andre små lande er bekymrede for deres indflydelse i fremtidens EU:
»Det her drejer sig jo ikke om, hvorvidt man er et lille land eller ej,« mente Fogh Rasmussen. Han sagde, at Danmarks centrale placering i Konventets præsidium, ved tidligere EU-kommissær Henning Christophersen, har betydet, at Konventets resultat kom til at ligge meget tæt op ad de danske ønsker.

Fogh Rasmussen fremhævede, at alle lande beholder en kommissær, at præsidenten kun er en praktisk formand samt det nye kvalificerede flertal.

Men ikke alle små lande deler hans synspunkt. Især Østrig og Luxembourg er bekymrede for de små landes indflydelse ved tanken om en fast valgt EU-formand og ved tanken om, at EU i fremtiden kun skal have 15 kommissærer, der kan stemme.

Tyskland og Frankrig som vindere
Men karakteristisk for pokerspil er, at man holder kortene tæt til kroppen. Den østrigske kansler Wolfgang Schüssel konstaterede således blot, at 90 til 95 procent af forfatningen, set fra et østrigsk synspunkt er i orden. Resten kræver en diskussion.

Frankrig er en af de store vindere, og præsident Jacques Chirac brugte en lidt anden taktik, idet han pointerede, at også Frankrig har måttet give sig, selvom han ikke kunne undgå at rose forslaget fra den tidligere franske præsident:
»Dette er indiskutabelt det bedste, der kunne opnås. Men antallet af kommissærer er reduceret, og det har ikke været acceptabelt for Frankrig.«

Problemet for Frankrig er ikke så meget de færre kommissærer, men at også store lande som Frankrig vil stå uden en kommissær i perioder, fordi de skal gå på skift.

Jacques Chirac understregede samtidig, at han er åben overfor en folkeafstemning om forfatningen, men at det kræver politiske forhandlinger.

Tyskland er den store vinder i Giscard d'Estaings konventforslag, og fra dette land spillede kansler Gerhard Schröder da også ud med en uforbeholden ros til forslaget:

»Jeg har gjort min holdning klart, jeg synes Konventets udkast er vellykket. Både hvad angår forholdet mellem institutionerne og forholdet mellem store og små lande. Stort og småt har ikke spillet nogen rolle. Og vi er et ved et punkt, hvor jeg heller ikke tror, at det kommer til at spille en rolle mere,« siger den tyske kansler, Gerhard Schröder.

Også italiensk sejr
Den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi var ikke uventet den mindst diplomatiske:

»En smuk sejr for Italien,« kaldte Berlusconi forfatningsudkastet.

Italien overtager EU-formandskabet den 1. juli, og afslutter sit formandskab med et december-topmøde i Rom. Regeringskonferencen starter officielt sit arbejde i Rom den 15. oktober.

Berlusconi lovede i øvrigt, at Italien vil gøre alt for de bedst mulige forberedelser, så regeringskonferencen kan afsluttes allerede i år.

Storbritannien har en stærk kritisk og magtfuld presse, der mener Storbritannien er i gang med opgive landets selvstændighed. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, forsøgte at afværge pressen ved at slå på, at det var de europæiske føderalister, der var de mest skuffede over Konventets udspil. F.eks. fik Storbritannien fjernet det såkaldte fy-ord - føderalisme - fra Konventets forslag.

Ugemagasinet The Economist ville på den britiske pressekonference gerne vide, om EU's Charter for grundlæggende rettigheder vil få status som lov, når det skrives ind i en forfatning. Noget der kan sætte yderligere skub i den britiske skepsis.

Jack Straw mente ikke, at man kunne sige det sådan, og han henviste til, at Charteret skal ses i sammenhæng med for eksempel artikel 51, hvor der blandt andet står: 'Dette charter.. skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen'.

Danske forbehold
Statsministeren kom også ind på de danske forbehold, som kan komme under pres med den nye forfatning. Problemet er, at forbeholdene er formuleret bredt, og at Konventets udkast lægger op til at udvide EU's beføjelser på netop de områder, hvor Danmark har forbeholdene. Det betyder, at Danmark kan blive forhindret i at deltage i et samarbejde, hvor vi gerne ville – men ikke kan på grund af forbeholdene.

Inden EU-landene til næste år vedtager den kommende forfatningstraktat for den Europæiske Union, skal de danske EU-forbehold derfor skrives om. Det ligger fast. Til gengæld er der endnu intet svar på, om de omskrevne forbehold skal vedtages af folketinget eller ved en folkeafstemning.

»Det er et meget godt spørgsmål, som vi må drøfte med folketingets partier,« siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).