ARTIKLER


Nyrup vil kæmpe for, at EU kommer på rette spor

Uddyber over for det ny NOTAT de fem punkter, han har stillet op.


Af Redaktionen
4. december 2003

Du har flere gange nævnt Lissabon-processen, der blandt andet skal føre til flere arbejdspladser. Men den har det jo ikke så godt for tiden. Dine partifæller Mogens Lykketoft og Jeppe Kofod foreslog at forpligte den Europæiske Centralbank til både at sikre lav inflation og høj beskæftigelse. Men partiets mand i Konventet, Henrik Dam Kristensen, valgte ikke at gøre noget ved den sag. Hvad vil du konkret gøre på området?

»Jeg mener virkelig ikke, at vi bare stiltiende skal se igennem fingre med, at det borgerlige flertal i Europa skævvrider Lissabon-strategien. Det er næsten ikke til at bære, hvis de får held til at få reduceret hele det kæmpearbejde, der blev lagt i at sikre flere og bedre jobs, til kun at handle om overholdelse af stabilitetspagten i snævreste forstand.

I Europa-Parlamentet vil jeg kæmpe for, at Lissabon-arbejdet kommer på rette spor igen blandt andet ved at fastholde og koncentrere os om en strategi, der bygger på investeringer i dygtiggørelse af vore borgere for derigennem at sikre bedre beskæftigelse.

Internationalt er det kendt som »Working rich«-strategien i modsætning til »Working poor«-strategien, der jo er det traditionelle liberalistiske alternativ.

Pagten skal moderniseres
Med hensyn til vækst- og stabilitetspagten, så skal vi sikre, at den ikke modarbejder, men tværtimod understøtter målene fra Lissabon om øget beskæftigelse og øget social sammenhængskraft.

Vi skal ikke ændre pagten, fordi »de store« – Tyskland og Frankrig – kræver det, men vi skal gennemføre en sagligt gennemarbejdet modernisering af reglerne, en nyfortolkning som fortsat skal gælde ensartet for alle.

Væksten i nye jobs er alt for lav lige nu i Europa. Det er et meget fundamentalt punkt, at vi kan samle kræfterne om at skabe mere vækst gennem et koordineret økonomisk samarbejde, som bygger på vækst- og stabilitetspagten.

Skal have bæredygtig vækst
Man kan sige, at vi skal have mere bæredygtig vækst, vel at mærke uden at stabiliteten sættes over styr. Vi har allerede dokumenteret, at det kan lade sig gøre i min rapport til de europæiske socialdemokrater.

Men det forudsætter, at medlemslandene forpligter sig i deres nationale programmer og finansplaner, så de også derigennem lever op til Lissabon- målene og -strategien. Det gælder ikke mindst på områder som investeringer i uddannelse, forskning og udvikling.«

Sikkerhed i verden
Du knytter sikkerheds- og udviklingspolitik sammen som to sider af samme sag:

Ved at »bygge bro over kløften« skal eksempelvis terrorisme forebygges. Samtidig ønsker du, at EU skal have militær formåen til at kunne gribe ind. Hvad vil du som parlamentariker gøre i denne sammenhæng?

»Jeg ser det sådan, at det er en fælles europæisk opfattelse, at verden kun kan blive sikker på en holdbar måde, hvis vi fra de velstillede landes side engagerer os i problemer som demokratiets indførelse i tidligere diktaturer, en stabil udvikling i verdens økonomi, sikring af folks levevilkår i verdens fattige lande, genopretning af miljøet osv.

Og det bør kunne lade sig gøre at få den rige verden til at engagere sig i disse problemer – netop nu, hvor tidligere tiders magtbalancer og blokopdeling ikke længere stiller sig i vejen for fælles internationale aktioner.

Skal gå på to ben
Vi skal derfor blive ved med at insistere på den brede sikkerhedspolitiske indsats fra Europas side – det er den rolle, som vi kan og skal spille globalt. Og det er det, jeg vil arbejde for i Europa-Parlamentet.

Det er en omfattende dagsorden, og Europa er endnu ikke skræddersyet til at løfte denne opgave optimalt. Men vi er på vej. Jeg tror, at der i medlemslandene er en erkendelse af, at vi »skal gå på to ben«, forstået som at vi både skal give en ordentlig og anstændig ulandsbistand, og at vi samtidig skal kunne effektuere en militær indgriben i yderste konsekvens.

Dermed adskiller vi os væsentligt fra den amerikanske doktrin. Europa taler om forebyggende politik, når den nuværende amerikanske administration taler om forebyggende krige.«

Indvandringspresset
Hvordan forestiller du dig den fælles indsats i forbindelse med indvandring og asylsøgere konkret?

»Der er i dag dybt alvorlige integrationsproblemer og indvandrings-pres i de fleste af de europæiske lande.  Én ting står fuldstændig klart for mig, efter at jeg i efterhånden en del år har beskæftiget mig intensivt med disse problemer.

Intet land kan finde effektive, holdbare og anstændige løsninger på disse problemer på fuldstændig egen hånd. Vi kan kun formulere og gennemføre en holdbar og anstændig flygtninge- og indvandrerpolitik igennem et tæt og forpligtende samarbejde på europæisk plan, der på en række centrale områder nødvendigvis må supplere den nationale indsats.

Og kun herigennem kan vi håndtere indvandringspresset mod Europa og kontrollere indvandringen og asylansøgerne på en holdbar og menneskelig forsvarlig måde.

Må arbejde på tre niveauer
For mig at se udfolder de reelle problemer sig på tre niveauer samtidig. Det drejer sig om det nationale niveau i det enkelte land, det europæiske niveau i den europæiske region som helhed og det globale niveau på verdensplan.

Problemerne og udfordringerne i forhold til folkevandringer er tæt bundet sammen på de tre niveauer. Derfor kan holdbare løsninger kun findes ved en sammenhængende, gennemtænkt og samtidig politisk indsats alle tre steder: I det enkelte land, i Europa og globalt.

Jeg vil derfor arbejde for, at vi får formuleret og gennemfører en indsats, der både tager sit udgangspunkt i nationalstaterne og i EU, og som samlet set kan blive afsæt for en positiv udvikling i verdenssamfundet.

Sammen med en ny, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er det måske i virkeligheden det allervigtigste spørgsmål, som den Europæiske Union står overfor at skulle tackle. Det er i hvert fald helt afgørende for samarbejdets troværdighed og videre udvikling, at det lykkes at finde fælles løsninger på dette område.«

International kriminalitet
Du nævner en række initiativer, Socialdemokraterne tog i Folketinget for at bekæmpe kriminaliteten. Hvilke initiativer er egnet til europæisk niveau, og hvad er dine konkrete ideer?

»Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan vi bekæmper den grænseoverskridende kriminalitet – specielt ikke fordi den hænger tæt sammen med en lang række strukturelle forhold i især den 3. verden.

Men et af de tiltag, som vi har forsøgt at sætte i gang, er et koncept om strukturel stabilitet, som OECD og EU-Kommissionen i fællesskab har udarbejdet. Dette koncept har til formål at modvirke opløsningen af de statslige strukturer, som vi især har oplevet i flere afrikanske lande, og det fokuserer specielt på temaer som social stabilitet, sikringen af lov og orden, respekt for menneskerettighederne, social og økonomisk udvikling samt effektive og repræsentative politiske institutioner.

Den store styrke ved denne tilgang til problemerne er, at vi her forsøger at fjerne årsagerne til kriminaliteten frem for kun at behandle symptomerne.«

Nyrup nævner desuden menneskesmugling, hvidvaskning af penge og narkohandel som alvorlige problemer, der på hård og effektiv vis skal bekæmpes gennem et intenst samarbejde politimyndighederne og landene imellem. 

Gabet mellem nord og syd
Ser man på WTO-forhandlingerne, så fremstod EU jo ofte som repræsentant for »landbrugs-skurkene« i de rige lande. Har du nogle konkrete ideer til, hvordan EU kan slå bro over gabet mellem nord og syd? Hvor kunne man sætte ind - bare for at starte et sted?

»Europa har igennem en længere årrække spillet en vigtig og konstruktiv rolle i arbejdet for at få sat udviklingsspørgsmål på WTO’s dagsorden.

Før forhandlingsrunden startede, besluttede EU at afskaffe alle toldtariffer og kvota-ordninger for de 49 mindst udviklede lande. EU har til stadighed arbejdet for at få udviklingsrelaterede formuleringer ind.

EU har også kæmpet hårdt for, at befolkningernes sundhed kommer før medicinalindustriens patentrettigheder – også selv om det har vakt stor modstand fra USA og andre industrialiserede lande.

På det vigtigste område af alle – på landbrugsområdet – er det desværre både USA og EU, der fortsat mangler at leve op til deres egen udviklings-retorik. I EU er der taget meget forsigtige skridt til en egentlig reform af landbrugsområdet.

Det er på høje tid, at EU’s regeringer lever op til deres ansvar, så vores marked reelt bliver åbnet for ulandenes landbrugsprodukter, og så vi får nedbragt og omlagt støtten til Europas og USA’s egne landmænd.

Fair handel betyder – også på landbrugsområdet – at producenterne verden over må konkurrere med hinanden uden statsstøtte.«

Teksten her er en forkortet version af spørgsmål til og svar fra Poul Nyrup Rasmussen.