NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den svenske statsministers kritik af tysk, fransk og italiensk økonomi flytter krisen for EU´s stabilitetspagt ind i den svenske ØMU-debat. Nej-organisationerne hilser det velkommet.
Stabilitetspagten og de tyske og franske budgetunderskud er ikke kun ØMU´ens akutte akilleshæl.
Den eksisterende stabilitetspagt er også den svenske statsminister Göran Perssons svage punkt i ØMU-valgkampen.
Den svenske statsminister opgav sin egen tidligere skepsis mod ØMU, da han mente at stabilitetspagten fungerer. Persson er udtalt modstander af en fælles finanspolitik og skatteunion i EU.
»Stabilitetspagten er det som skal forene ild og vand. Det er uhyre vigtigt for mig som er tilhængere af en national finanspolitik, men europæisk pengepolitik«, sagde han i et interview med EU-kommissionens svenske avis Europa-Posten sidste år.
I ØMU-valgkampen har Göran Persson brugt stabilitetspagten som argument for at afvise påstande om udviklingen af EU hen imod en forbundsstat.
'Hvad var det vi ...'
Den svenske statsminister har derfor dobbelt grund til at revse de store landes budgetundskud som han i ugen gjorde det i Financial Times.
»Hvis de (Tyskland, Frankrig og Italien) - ligesom Sverige, Finland, Storbritannien og andre - i 1990'erne havde forberedt deres økonomier til økonomisk dårligere tider, ville vi ikke have haft denne situation i dag.«
Niels Lundgren, bankøkonom og formand for organisationen Europa ja – euro nej, kommenterede dagen derpå:
»Lige præcis hvad vi har sagt hele tiden. Stabilitetspagten er i krise og er i praksis ophørt at fungere.«
Tony Johansson, Socialdemokrater mod ØMU, siger:
»Göran Perssons egen argumentation falder hvis stabilitetspagten ikke bliver overholdt. Det er et spørgsmål som hidtil har fyldt alt for lidt i debatten. Vi kan kun være glade for at han sætter fokus her«.