NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
LEDER
Forfatningskonventets udkast rummer en overtagelse af NATO’s musketér-ed: én for alle, alle for én. Et angreb på et land skal betragtes som et angreb på alle, fremgår det af forfatningsudkastets artikel I-40-7. Det kommer dog som nævnt på side 3 næppe til at gælde, fordi modstanden imod tanken er for stærk.
Men forskellige formuleringer viser klart, at EU er på vej til at blive en militær stormagt som USA – med eller uden Danmark og de neutrale medlemslande Irland, Østrig, Sverige og Finland.
Efter sidste uges EU-topmøde forsikrede Anders Fogh Rasmussen, at musketér-eden vil blive pillet ud af forfatningen. Fint nok. Men kan vi så ikke også få pillet den absurde oprustningsforpligtelse ud? Artikel I-40.3 fastslår, at »Medlemsstaterne forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapacitet«, og at de skal »iværksætte alle nyttige foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis«.
En sådan militaristisk tilgang til forsvarspolitik er mildt sagt fremmed for de fleste danske partier. Heller ikke ud fra argumentet om at »gøre noget ved USA’s dominans« kan man forsvare, at alternativet til én militær supermagt er at få hele to af slagsen. Slet ikke, når EU i sin forfatning ligeledes fastslår, at formålet med EU’s udenrigspolitik er aktivt at fremme egne interesser i resten af verden.
Forhåbentlig vil weekendens landsmøder i SF, Kristeligt Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU tale klart og tydeligt mod at lade EU overtage, hvad der hidtil med god grund har været placeret i blandt andet FN og NATO.