Ligheder og forskelle fra 1994

Nej-siden havde føringen i mange opinionsmålinger op til folkeafstemningen om svensk medlemskab af EU i 1994. Nej-siden toppede også målingerne lang tid efter.

Men på afstemningsdagen den 20 november stemte 52,3 procent ja og 46,8 procent nej.

Det er der flere forklaringer på.

Det mest brugte er, at det lykkedes ja-siden i kraft af bedre ressourcer og bedre medieadgang at bestemme hvad debatten i de sidste uger skulle handle om, og hvordan den skulle føres. Det blev primært en debat om økonomi, hvor de politiske aspekter af EU blev holdt tilbage.

Der blev flyttet flest stemmer blandt dem, som var uvidende og uinteresseret i selve sagen, konstaterede valgforsker og professor i statsvidenskab Sören Holmberg i en analyse to år senere.

På den anden side er der flere faktorer som er anderledes i dag end dengang:

• Der er kun en måned til valgdagen, og afstanden mellem nej og ja er større, end den var i 1994.
  
  
• Ja-siden har  klaret sig dårligere i den økonomiske  debat.
  
  
• Splittelse i den politiske og økonomiske elite ­– og ikke kun i det socialdemokratiske regeringsparti – er større om ØMU´en, end splittelsen var om EU-medlemskab i 1994.
  
  
• Den krakelerende stabilitetspagt får ØMU´en til at fremstå som et langt mere usikkert projekt, end EU gjorde for ni år siden.