ARTIKLER


Fornem pris til Karl Otto Meyer


Af Redaktionen
1. december 2003

Fredag den 14. november fik de danske sydslesvigeres mangeårige talsmand, Karl Otto Meyer, overrakt Marcus Lauesen prisen som anerkendelse af hans erindringsbog og hans kamp for det danske sprog.


Marcus Lauesen er en kendt sønderjysk forfatter, der brød igennem med »Og nu venter vi på skib« i 1931.


Prisen blev overrakt af medlem af EU-Parlamentet, Jens-Peter Bonde, der som Marcus Lauesen stammer fra Aabenraa.


Jens-Peter Bonde sammenlignede i sin tale Karl Otto Meyer med den kendte sønderjyske politiker, H.P. Hanssen.


»Som sin store forgænger har Karl Otto Meyer været kritiseret for sin politik. Men fremtidens historikere vil give Karl Otto Meyer den samme ærefulde plads, som historiebøgerne nu giver H.P. Hanssen,« sagde Bonde.