Folkets røst høres – nogle steder

I syv EU-lande ventes der en folkeafstemning om EU-forfatningen, tre af dem er dog foreløbig kun politiske løfter. En organisation kæmper for folkeafstemninger i alle lande – og har fået en del støtte fra prominente politikere.

Af Brigitte Alfter
12. september 2003

Danmark, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Frankrig, Spanien og Italien. I disse lande ser det ud til, at borgerne får lov at stemme om den kommende europæiske forfatning – enten fordi landenes forfatning kræver det, fordi parlamenterne har besluttet det eller fordi der er afgivet politiske løfter om det. I nogle andre lande bliver der muligvis en folkeafstemning, mens det i andre igen er helt udelukket.

 

En lille organisation med base i Frankfurt am Main i Tyskland kæmper ihærdigt for at udvide antallet af lande, blandt andet med en underskriftsindsamling blandt EU-Konventets medlemmer.

 

Her står Lone Dybkjær side om side med Jens-Peter Bonde, selv om den radikale og den eurokritiske EU-parlamentariker ellers ikke er alt for enige politisk. Men at de europæiske borgere skal have lov at stemme om den kommende EU-forfatning kan de godt blive enige om.

 

Underskriftsindsamlingen var den første større aktion fra den Europæiske Folkeafstemningskampagne, ERC. Foruden de i alt 97 politikere fra EU-Konventet, internationalt kendte som den italienske vicestatsminister, Gianfranco Fini, såvel som ukendte navne fra alskens nationale parlamenter, har også 150 organisationer skrevet under.

 

Skurkene: De store lande

Særlig opmærksomhed retter ERC mod de store lande, hvor kun franske politikere har afgivet politiske løfter om en folkeafstemning. Og selv her har præsidenten, Jacques Chirac, trukket i land i nogle kommentarer i juni, siger Thomas Rupp, der er ERC's kampagneleder. Den tyske kansler, Gerhard Schröder, og den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, har ikke offentligt støttet en folkeafstemning, og den britiske premierminister, Tony Blair, har udtrykkeligt sagt, at han ikke vil høre befolkningen.

 

»Vi vil sige til folk: Se, det er de tre – eller fire – der forhindrer, at folk bliver hørt i Europa,« siger Thomas Rupp. Hvis de store lande udskriver folkeafstemning, vil mange andre følge efter, er hans teori.

 

ERC intensiverer sin kampagne i løbet af efteråret og foråret. Nye medlemmer er på vej, og Thomas Rupp fra kontoret i Frankfurt venter at nå op på den rigtige side af 300 støtteorganisationer.

 

Op til EU-topmødet i Rom i december arrangerer ERC en aktionsdag for folkeafstemninger i forskellige europæiske lande.

 

Foreløbig status:

Belgien – muligt. Ifølge ERC har belgiske politikere tilkendegivet, at de støtter en folkeafstemning, selv om det ikke er muligt efter den nuværende forfatning.

 

 

Cypern – usandsynligt. Ifølge ERC er der hverken politisk vilje eller retlige muligheder for en folkeafstemning om EU-forfatningen.

 

 

Danmark – sikkert. Statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede allerede i slutningen af maj, at der vil blive afholdt folkeafstemning om EU-forfatningen. Afstemningen kommer næste år, siger Fogh.

 

 

Estland – muligt. Ifølge ERC er en vejledende folkeafstemning i Estland muligt.

 

 

Finland – usandsynligt. Den finske statsminister, Matti Vanhanen, sagde under et besøg i Bruxelles sidst i august, at han ingen planer har om at afholde folkeafstemning.

 

 

Frankrig – ret sikkert. Det er muligt at holde folkeafstemninger, og både præsident Jacques Chirac, premierminister Jean-Pierre Raffarin og udenrigsminister Dominique de Villepin har støttet ideen offentligt. Chirac har dog ifølge ERC’s kampagneleder trukket lidt i land igen.

 

 

Grækenland – usandsynligt. Det er ifølge ERC muligt at afholde en bindende folkeafstemning, men der er ikke politisk vilje for at gøre det.

 

 

Irland – sikkert. Ifølge den irske forfatning skal der holdes en afstemning. Den irske regering har dog i maj bebudet, at den vil holde afstemningen så sent som muligt af frygt for et nej. Irerne stemte nej til Nice-traktaten i 2001 og ja til samme traktat tilføjet en politisk erklæring i 2002.

 

 

Italien – meget sandsynligt. Den italienske vicepræsident for EU-Konventet, Giuliano Amato, har krævede i februar under en tale i Berlin en folkeafstemning om forfatningen. Ifølge ERC er der i parlamentet blevet fremlagt et lovforslag, der gør bindende folkeafstemninger om forfatningen muligt.

 

 

Letland – muligt. Ifølge ERC er en vejledende folkeafstemning i Letland muligt.

 

 

Littauen – muligt. Ifølge ERC er både en bindende og en vejledende folkeafstemning i Litauen muligt.

 

 

Luxembourg – sikkert. Parlamentet har ifølge ERC med stort flertal vedtaget, at der skal holdes folkeafstemning. Premierminister Jean-Claude Juncker har lovet, at den skal være bindende.

 

 

Malta – muligt. En vejledende folkeafstemning er ifølge ERC muligt.

 

 

Nederlandene – sikkert. Parlamentet har denne uge besluttet, at der skal holdes folkeafstemning. Selv om afstemningen kun er vejledende har premierministeren, Jan Balkenende, ifølge EUobs.com lovet at respektere udfaldet af Nederlandenes første nationale folkeafstemning.

 

 

Polen – sandsynligt. Den polske viceudenrigsminister, Jan Truszczinski, advarede overfor Financial Times Deutschland, at forfatningens nye stemmevægtning »hverken vil komme gennem en folkeafstemning eller gennem parlamentet.« Ifølge ERC er en bindende folkeafstemning muligt.

 

 

Portugal – sikkert. Den portugisiske premierminister, José Manuel Durão Barroso, har overfor parlamentet sagt, at der skal holdes en folkeafstemning.

 

 

Slovakiet – muligt. En bindende afstemning er ifølge ERC muligt. 

 

 

Slovenien – muligt. Ifølge ERC er en folkeafstemning muligt.

 

 

Spanien – sikkert. Ifølge ERC har det spanske medlem i Konventets præsidium, Iñigo Méndez de Vigo, talt varmt for en folkeafstemning, og de første forhandlinger mellem regeringspartiet og det største oppositionsparti om en krævet lovændring er gået i gang.

 

 

Storbritannien – muligt. Den britiske premierminister, Tony Blair, vil ikke have en folkeafstemning om forfatningen, men både organisationer og medier arbejder på sagen. Avisen Daily Mail afholdt eksempelvis en – kritiseret – meningsmåling med blandt andet valgurner ved aviskiosker og afstemning per e-post. Her stemte 88 pct. af de ca. 55.000 deltagere for en folkeafstemning.

 

 

Sverige – usandsynligt. Vejledende folkeafstemninger er mulige, men statsminister Göran Persson har sagt, at han ikke vil afholde en folkeafstemning om forfatningen. På søndag afholder Sverige en afstemning om ØMU-samarbejdet.

 

 

Tjekkiet – muligt. Ifølge ERC er en folkeafstemning muligt.

 

 

Tyskland – muligt. Grundlovsændring nødvendigt for at kunne afholde en folkeafstemning. Der har de senere år været forsøg på at indføre muligheden, men den har ikke kunnet opnå det nødvendige to tredjedels flertal. Hvorvidt et forslag fra juni om at indføre muligheden for folkeafstemninger kommer igennem, afhænger af det store konservative parti CDU.

 

 

Ungarn – sandsynligt. Det kan være enten en vejledende eller bindende folkeafstemning.

 

 

Østrig – sandsynligt. Det store østrigske regeringsparti, det konservative ÖVP, er splittet. Mens nogle medlemmer går ind for en folkeafstemning, vil regeringslederen, Wolfgang Schüssel, ikke afholde en folkeafstemning kun i Østrig. Hvis der bliver enighed om en folkeafstemning over hele Europa, vil han dog ikke gå imod.

 

 

Den europæiske kampagne for folkeafstemninger