NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Regeringen går ind for Konventets forslag, der vil gøre det muligt for topmøderne at afskaffe vetoretten.
Et væsentligt element i det nye udkast til en EU-forfatning er, at det skal være lettere at ændre traktaterne i fremtiden. Det gælder især de punkter, hvor der stadig er krav om enstemmighed, og hvor de enkelte lande altså kan nedlægge veto.
For at undgå forstyrrende folkeafstemninger som dem i Danmark og Irland skal stats- og regeringscheferne have mulighed for at vedtage disse ændringer på de topmøder, der holdes i Det Europæiske Råd.
Som der står i Konventets udkast:
»Når Ministerrådet... træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område, kan Det Europæiske Råd på eget initiativ og med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Ministerrådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område...«
Regeringen støtter
Man skal altså i fremtiden kunne afskaffe krav om enstemmighed uden at lave om på traktaterne med det deraf følgende krav om godkendelse i de enkelte medlemslande.
Det støttes af regeringen.
»Vi må komme ud over, at vi med få års mellemrum skal have folkeafstemninger og i stedet tænke på, hvordan man kan skabe et langsigtet politisk grundlag for EU-arbejdet til gavn for de europæiske befolkninger i stedet for traktatændringer hele tiden,« siger Anders Fogh Rasmussen den 18.10. til Information.
Vil have SF med
Socialdemokratiet og De Radikale støtter også forslaget, og Fogh håber, at man kan få SF til at sige ja til det. Det vil efter hans opfattelse kunne ske, hvis SF får en slags vetoret over for forslagene.
SF’s leder, Holger K. Nielsen, har nemlig ifølge Anders Fogh sagt, at man er rede til at sige god for princippet, blot det ikke kommer til at gælde på de områder, hvor SF selv ikke ønsker flertalsafgørelser.
Det er Anders Fogh godt tilfreds med.
»Som Holger K. Nielsen rigtigt peger på, vil det være nyttigt med større fleksibilitet i EU-samarbejdet i fremtiden. Da vil det være meget besværligt at indkalde en regeringskonference og lave traktatændringer, hver eneste gang man vil indføre flertalsafgørelser,« siger han til det ny NOTAT.
Betyder det, at du i praksis vil give SF en vetoret om flertalsafgørelser?
»Når der skal træffes en beslutning, vil de enkelte partier få mulighed for at sige fra. Det hele vil afhænge af, hvordan SF stiller sig til den nye traktat,« svarer statsministeren.
Kristelig modstand
Mere skepsis over for ideen møder man i Kristeligt Folkeparti, hvor der som i SF er delte holdninger til EU.
»Danmark kan også have interesser i flertalsafgørelser. Det er ikke altid noget skidt,« siger partiformand Marianne Karlsmose, der imidlertid tilføjer:
»Men vi frygter, at det bliver en glidebane, hvor man gør det nemmere at styrke centraliseringen af magten i EU. Jeg er kritisk over for aftaler, som gør det muligt for statscheferne at træffe beslutninger på egen hånd. Det stoler jeg ikke nok på EU’s statschefer til. Jeg har mere tillid til befolkningerne.«
Kritik i Sverige
Den svenske regerings EU-rådgiver Jens Odlander har tidligere givet udtryk for, at forslaget om at overlade det til regeringscheferne at fastsætte stemmereglerne i Ministerrådet er politisk umuligt for svensk vedkommende.
»Det rører ved et uhyre vigtigt princip, nemlig hvilken holdning man har til demokratiet,« sagde han til det ny NOTAT ved afslutningen af konventets arbejde i juni.
En række institutioner i Sverige har fået forslaget til høring, og det afvises af blandt andre Uppsala universitet, landsretten i Stockholm, Sveriges Advokatsamfund og Justitiekansleren, som er regeringens juridiske ekspert.