ARTIKLER


EU kritiserer de danske forbehold

Ordlyden er ikke længere neutral, som den var i Nice-traktaten.


Af STAFFAN DAHLLÖF
4. december 2003

I den gældende Nice-traktat er de fire danske forbehold omtalt i en neutral tone i en protokol til traktaten.

I det nye forslag til EU-forfatning er forbeholdene de samme, men indpakningen er blevet anderledes politisk. Statsminister Anders  Fogh  Rasmussen har fået gehør for sit ønske om på et tidspunkt at lave om på det retslige forbehold, så Folketinget fra sag til sag vil  kunne tage stilling til, om Danmark skal følge EU-beslutninger eller ej.

Men i den såkaldte præambel – de indledende linjer – til protokollen om Danmarks stilling kommer der til at stå, at forbeholdene i »høj grad begrænser Danmarks deltagelse i vigtige samarbejdsområder i EU.«

Derefter står der, at EU byder hensigterne fra dansk side om at udnytte mulighederne for at deltage i det retlige samarbejde velkommen.

En politisk stikpille
De formuleringer kan statsministeren kun glæde sig over:

Omvendt vil EU-kritiske SF’ere og andre, som ikke vil lave om på forbeholdene fra 1993, kunne notere sig den politiske stikpille: De danske betingelser er accepterede, men man siger, at vi helst skal se at komme af med dem.