EU-krav om håndfast intervention

EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, spanieren Javier Solana, fremlagde på EU-topmødet en plan, som udstikker rammerne for en fælles sikkerhedspolitisk strategi for Unionen - den første nogensinde. Af nogle iagttagere bliver den kaldt et oprydningsarbejde efter den voldsomme splittelse i forbindelse med Irak-krigen.

Papiret, som er døbt 'et sikkert Europa i en bedre verden', opregner Unionens sikkerhedspolitiske situation, herunder de trusler og udfordringer, som en Union med 25 lande og et langt større geografisk område står overfor.

»Afslutningen af den kolde krig har ikke betydet, at der ikke længere er sikkerhedstrusler og -udfordringer for de europæiske lande,« hedder det i papiret. »I modsætning til den massive, synlige trussel under den kolde krig, er ingen af de nye trusler rent militære, og kan ikke klares med rent militære midler,« noteres det.

De åbne grænser har betydet, at terrorister kan spille en rolle på internationalt plan.

»Europa er både et mål og en base for sådanne terrorister,« skriver Solana. »Større angreb på vores territorium er blevet planlagt, men gudskelov afværget.«

Udover terrorister er det især spredning af masseødelæggelsesvåben, der truer. Energiafhængighed er også et problem. Europa er verdens største importør af gas og olie. Cirka halvdelen af energiforbruget må hentes uden for Unionens grænser, og det er især fra Golfen, Rusland og Nordafrika.

En ring af lande om Unionen
Et af svarene på de mange nye udfordringer er samlet i et særligt afsnit med overskriften »udvidelse af sikkerhedszonen omkring Europa«. Heri skitseres et mål om at arbejde for en ring af lande med god regeringsførelse rundt om Unionen.

På et pressemøde blev den græske EU-formand, Costa Simitis, spurgt, om denne formulering kan åbne for, at Unionen går ind og gennemfører et regimeskifte i et andet land. Simitis svarede ikke direkte, men henviste til at dette EU-topmøde ikke skulle vedtage papiret, men blot anerkendte det som et grundlag for det videre arbejde med en sikkerheds-strategi for Unionen.

Samling af forsvarsressourcer
Under alle omstændigheder henviser Javier Solalas papir til, at 'Den Europæiske Union og medlemsstaterne har grebet ind for at hjælpe sammenbrudsstater på benene igen, bl.a. i Balkan, Afghanistan, Østtimor og Afrika (senest i Congo)'.

Således skal Unionen 'udvikle en strategisk kultur, der fremmer en tidlig, hurtig og om nødvendigt håndfast intervention'.

»Som et EU med 25 medlemsstater, der tilsammen giver 160 milliarder euro ud på forsvar, bør vi om nødvendigt kunne gennemføre flere operationer samtidig,« hedder det.

EU-lederne vedtog at pålægge Javier Solala at fortsætte arbejdet og noterer i de afsluttende konklusioner på topmødet »stor tilfredshed« med de fremlagte anbefalinger.

Militære mangler
I Unionens militære kapacitet er der dog »mangler, som medfører begrænsninger og bindinger,« hedder det i topmødets konklusioner. Disse skal afhjælpes med »yderligere udvikling af EU's militærkapacitet.«

I løbet af år 2004 skal der således oprettes et fælles våbenagentur. Det skal være »et mellemstatsligt agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel,« som det hedder i konklusionernes punkt 65.

Agenturet skal fungere under EU's Ministerråd, og skal blandt andet »fremme og styrke det europæiske forsvarsmaterielsamarbejde, styrke grundlaget for den europæiske forsvarsindustri og -teknologi og skabe et konkurrencedygtigt europæisk forsvarsmaterielmarked.«

Samarbejde med USA
Splittelsen over nogle europæiske landes støtte til USA under krigen mod Irak kom dog tydeligt frem i EU-ledernes kommentarer til sikkerhedspapiret.

Nogle ledere lagde vægt på, at papiret var et afsæt til forstærket samarbejde med USA, og andre lagde derimod vægt på, at det kunne blive et afsæt for et stærkere selvstændigt EU-militær.

I selve papiret er der også en luns til de USA-venlige lande, hvor der står, at EU's sikkerhedspolitiske mål skal forfølges ved at styrke det internationale samarbejde, men også gennem partnerskaber med andre nøgleaktører: »Blandt sidstnævnte er de transatlantiske forbindelser uundværlige. Sammen kan EU og USA udrette overordentlig meget til gavn for verden.«

Blandede reaktioner
Under topmødet indsamlede euobserver.com og euobserver.dk følgende politiske reaktioner:

Den polske udenrigsminister, Danuta Hübner, bød papiret velkommen, men tilføjede, at EU burde samarbejde mere med USA. »Hvorfor diskuterer vi ikke dette med USA«, spurgte hun. Den polske premierminister, Leszek Miller, har tidligere fremlagt sin bekymring for at den nye EU-forfatning åbner for »konkurrerende strukturer« mellem EU og NATO. De skal supplere hinanden, insisterer polakkerne.

Den græske udenrigsminister, Georges Papandreou, sagde med henvisning til næste uges EU-USA topmøde, at det 'vil blive et meget vigtigt papir for vores dialog med præsident Bush'.

Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, var overordentlig positiv, og hilste Solanas papir 'varmt velkomment', og tilføjede at papiret i høj grad var i overensstemmelse med Storbritanniens syn på, hvad der truer Europa, og hvilke forholdsregler, man er nødt til at tage.

Den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, sagde, at måden papiret var formuleret på, var aldeles acceptabelt og understregede, at papiret ikke skal ses som 'vendt imod nogen'.

Den belgiske premierminister, Guy Verhofstadt, fremhævede forsvarsinitiativet fra 29. april af Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxemburg. Han understregede at dette var en åben proces og at andre kunne være med. De fire lande foreslog blandt andet oprettelse af et nyt militært hovedkvarter i Bruxelles, udover NATO's militære hovedkvarter i samme by.