EU-forfatning med alternativ fra mindretal

Da formanden for EU-Konventet, Valery Giscard d’Estaing, under det græske EU-topmøde i Thessaloniki afleverede skitsen til en EU-forfatning til det græske formandskab skortede det ikke på store ord: »Der var en fantastisk europæisk følelse, da vi sidste fredag i Bruxelles blev færdige med forfatningen. Det var virkelig et historisk øjeblik,« sagde den tidligere franske præsident og formand for EU-Konventet, Giscard d'Estaing og fortsatte: »Det har været en afgørende dag at komme her til Thessaloniki og præsentere konventets forslag til stats- og regeringscheferne. Jeg lyttede intenst efter for at høre deres holdninger til konventets forslag.«

Udenfor blitzlyset
Knap så meget lys fra fotografernes blitz ramte den mindretalsudtalelse, som Giscard afleverede samtidig med forfatningen - en kritisk udtalelse fra et mindretal på otte medlemmer af EU-Konventet, deriblandt tre danske:

Folketingsmedlem Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og EU-parlamentsmedlem Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen. Begge havde en plads i Konventet. Også Peter Skaarups partifælle Per Dalgaard har skrevet under, han var suppleant i Konventet.

De otte mener ikke, at forfatningens tekst lever op til de opgaver, Konventet skulle løse: At bringe Unionen tættere på sine borgere, at afklare ansvarsfordelingen mellem EU og landene, at lette bureaukratiet og gøre det hele mere gennemsigtigt, og ikke mindst at gøre det hele til et mere demokratisk EU.

Derfor foreslår de, at det nuværende EU ikke laves om til et nyt EU med en fælles forfatning.

Konkrete forslag
Som alternativ ridser de i 15 punkter et ’Demokratiernes Europa’ op, hvor der i stedet for en fælles forfatning bliver indført et formaliseret og tæt samarbejde mellem de europæiske landes parlamenter.

Ifølge Laeken-erklæringen, der er den formelle køreplan for EU-Konventet, kan slutdokumentet omfatte ’forskellige valgmuligheder med angivelse af, hvilken støtte de har fået’.

Og det er netop Laeken-erklæringen, kritikerne forholder sig til. De siger, at Konventets forslag – der har fået massiv kritik fra forskellig side, selv om der formelt er opnået et kompromis – ikke lever op til erklæringens krav om at bringe Unionen tættere på sine borgere.

• Det europæiske samarbejde skal fungere som et samarbejde mellem de forskellige landes parlamenter.
  
  
• EU’s næsten 100.000 siders lovtekst samt den kringlede beslutningsproces skal forenkles kraftigt, og EU skal finde nogle få kerneområder, hvor landene samarbejder. De lande, der ønsker det, kan indgå et tættere samarbejde.
  
  
• Beslutningsprocessen skal forenkles, og nationale parlamenter skal have vetoret i sager, de synes er vigtige. De nationale parlamenter skal også vælge Kommissionen.
  
  
• Fælles lovgivning skal gælde for det indre marked. Desuden udpeges kerneområder med fælles minimums standarder for at beskytte ansatte, forbrugere, sundhed, sikkerhed og miljøet.
  
  
• Hele beslutningsprocessen er åben – medmindre andet udtrykkeligt er besluttet. Ombudsmanden, Revisionsretten og Budgetkontroludvalget i Europaparlamentet skal have adgang til alle dokumenter og regnskaber.
  
  
• Hvert land skal have en stemme i Rådet, kvalificerede flertalsafgørelser kræver støtten fra lande med mindst halvdelen af den samlede befolkning.
  
  
• EF-Domstolen skal ikke have mulighed for gennem sin retspraksis at de facto lovgive.
  
  
• Medlemslande kan indgå samarbejde med andre lande eller grupper af lande.
  
  
• Det europæiske samarbejde opretter ikke egen hær, og medlemslandene kan frit vælge, om de vil være medlemmer af NATO. Fredsbevarende og fredsskabende opgaver løses gennem FN og OSCE.

Mindretallets rapport