ARTIKLER


DF: Nej til almindelig EU-afstemning

Dansk Folkeparti afviser en almindelig folkeafstemning om en ny EU-forfatning. Grundloven skal ændres, hvis forslaget fra Konventet skal vedtages som det foreligger.


Af Staffan Dahllöf
5. september 2003

Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti og medlem af den nu afsluttede EU-konvent siger at den kommende forfatning kun kan vedtages, hvis Grundloven laves om.

»Det forslag, som foreligger, skal ratificeres efter Grundlovens paragraf 88. Det er vores indstilling til regeringen«, siger han.

En sådan grundlovsændring vil tage tid og være vanskelig at få skabt flertal for. Men det er også hensigten med paragraf 88, og hensigten med Dansk Folkepartis anbefaling af den fremgangsmåde.

»Vi har bedt statsministeren om en analyse af hvordan Konventets forslag er i overensstemmelse med Grundloven. Det har han sagt nej til, men vi vil rejse det spørgsmål igen. Hvis der, som statsministeren siger, ikke er nogen konflikt med Grundloven, kan jeg ikke se at han har noget at tabe på en analyse. Men uanset statsministerens holdning, mener vi at forslaget til forfatning er så omfattende at det kun kan vedtages efter paragraf 88,« siger Peter Skaarup.

Foruden synspunkterne på, hvordan Danmark skal forholde sig til den kommende forfatning, har Dansk Folkeparti en række synspunkter på det aktuelle forslag.

Ikke mere magt til EU
» Grundlæggende vil vi ikke være med til at afgive mere magt til EU sådan som forslaget fra konventet lægger op til, « siger Peter Skaarup.

I den kommende regeringskonference anbefaler han at regeringen står fast ved de danske forbehold, men også at man tager en kamp for de små medlemslandes stilling:

» Det tror jeg i og for sig også at regeringen vil, men det er ikke en kamp, man kommer at prioritere i den officielle retorik«, siger Dansk Folkepartis næstformand.

Partiet vil blandt andet afskaffe den suspensionsklausul, som i den gældende Nice-traktat er kendt som 'Lex Østrig'.

Andre forslag fra partiet er:

 

  • Afskaffelse af Regionsudvalget.

  • Mulighed for at ét lands parlament kan standse et lovforslag.

  • Bevarelse af et fuldgyldigt dansk medlem af Kommissionen.

  • Begrænsning af EU-domstolens beføjelser.

Grundlovens paragraf 20 og 88
De hidtidige danske EF- og EU-afstemninger har været styret af Grundlovens paragraf 20. Den siger at 'beføjelser i nærmere bestemt omfang' kan overlades til EU, enten ved beslutning med et 5/6-flertal i Folketinget, eller ved flertal i en folkeafstemning.

Hvis en EU-forfatning bliver mere vidtgående end det 'nærmere bestemte omfang' kan den ikke omfattes af paragraf 20, mener Dansk Folkeparti.


Hvis Grundloven skal ændres, sker det efter paragraf 88:

Først vedtager Folketinget en beslutning. Derefter udskrives valg. Så vedtager det nyvalgte Folketing den tidligere beslutning på ny. Og så sendes ændringen ud til folkeafstemning. Her skal mindst 40 procent af de stemmeberettigede sige ja, hvis forandringen kan træde i kraft.