NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Men ingen af dem kommer fra Danmark. Skyldes det de særlige ønsker om det retslige forbehold?
Det har vist sig svært at få tilslutning til, at EU’s regeringschefer på egen hånd skal kunne indføre flertalsbeslutninger uden at høre medlemslandenes parlamenter.
Det italienske formandskab lancerer derfor et kompromisforslag, der går ud på, at en sådan ændring af spillereglerne skal kunne bremses af protester fra en tredjedel af medlemslandenes parlamenter.
Det italienske udspil blev præsenteret for de 25 landes udenrigsministre i Bruxelles i tirsdags, dog uden at mødet kom videre.
Heller ikke et italiensk forslag om den kommende udenrigsministers stilling bragte debatten videre. Det gik ud på, at udenrigsministeren skal have lidt stærkere bånd til Ministerrådet end til Kommissionen.
Straw støtter Polen
Mens de to italienske udspil ikke havde heldet med sig, lykkedes det endnu engang den polske delegation at sætte fokus på spørgsmålet om stemmefordelingen i Ministerrådet, selv om det punkt ikke var sat på dagsordenen.
Polen vil ikke give slip på det løfte, man fik i Nice-traktaten, der gav Polen 27 af i alt 321 stemmer i et EU med 25 medlemslande. Det er næsten lige så mange som de 29 stemmer, Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien fik.
Det nye i situationen er, at Polen nu støttes af Storbritannien.
»Hvis der ikke kommer et forslag som kan accepteres af Polen ligesom af alle andre, så må udgangspunktet blive, hvad man blev enige om i Nice,« sagde den britiske udenrigsminister Jack Straw ifølge nyhedsbureauet AFP.
Polen og Storbritannien er også enige om at EU’s forsvarsambitioner ikke må underminere NATO, og de går imod flere flertalsafgørelser.
174 forslag
Men der er meget andet end polske stemmekrav at tage hensyn til.
Ifølge en opgørelse fra formandskabet har de 15 gamle og de 10 kommende medlemslande indleveret ialt 174 ændringsforslag indenfor 89 forskellige områder til det foreløbige udkast til EU-forfatning.
Storbritannien er således i tvivl om EU-rettens forrang. Sverige – men ikke Danmark – rejser krav i forbindelse med en formulering om ligestilling mellem kønnene. Irland vil have en helt ny gennemgang af det civilretlige og strafferetlige samarbejde. Østrig og Storbritannien vil lukke for mulighederne for at udpege en »europæisk anklager« osv.
De tre fraværende lande
I formandskabets »problemkatalog« glimrer tre lande ved deres fravær.
Tyskland er ikke noteret for noget som helst ændringsforslag og Frankrig kun for tre mindre præciseringer – en afspejling af det tysk-franske ønske om at Regeringskonferencen hurtigst muligt skal vedtage forslaget til EU-forfatning, som det foreligger.
Det er også vanskeligt at få øje på klare danske synspunkter i forhandlingerne.
Den danske regering vil sikre sig, at man, hvis Ministerrådet og Parlamentet ikke kan blive enige om EU’s finanser, bare viderefører tallene fra forrige års budget.
Danmark lægger også navn til to forslag om at reducere Kommissionens rolle i forbindelse med overvågningen af den økonomiske politik.
Hvad Danmark lægger vægt på
Fraværet af en dansk profil kan forklares med, at regeringen lægger al vægt på at få godkendt den nye form for et retsligt forbehold, hvor Folketinget fra sag til sag skal kunne vælge, om Danmark skal tilslutte sig EU’s regler.
Udenrigsminister Per Stig Møller præsenterede første gang forslaget formelt i tirsdags, men fik ikke nogen endelig reaktion fra de øvrige forhandlere.