NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den 1.300 kilometer lange fælles grænse med Rusland har historisk sat sit præg på Finland. Under den kolde krig blev udtrykket ”finlandisering” opfundet for at beskrive, hvordan et lille land tilpasser sig politisk for at holde sig på god fod med en magtfuld nabo.
»Man var bange for, at hvis man ikke t...
Læs mere
Estlands næststørste by, Tartu i det sydvestlige Estland tæt ved Rusland, ligner mange andre europæiske byer. Der er middelalderhuse, renæssancehuse og moderne arkitektur. Der er restauranter, caféer og souvenirbutikker. Gågader med brosten betrædes af universitetsstuderende og nyrige estere i vestligt modetøj.
Folk ...
Læs mere
Der mangler ikke udfordringer for EU's fælles sikkerhedsstrategi. Det kniber noget mere med værktøjerne.
Javier Solana, ophavsmanden til sikkerhedsstrategien, og den samlede EU-ledelse bruger en hel palet for at beskrive hvad man har til rådighed af virkemidler:
* EU's egen udvidelse og...
Læs mere
NATO’s generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer rettede ifølge euobserver.com en skarp kritik mod EU 6.11.2006.
De Hoop Scheffer mener at EU i alt for høj grad prøver på at overtage NATO’s arbejdsopgaver i stedet for at supplere dem.
Som eksempel nævnte generalsekre...
Læs mere
Den canadiske advokat Jonathan Somer kritiserer i Politiken 27.5.2006 EU’s krav til Serbien om at man skal udlevere krigsforbryderen Ratko Mladic til FN’s krigsforbryderdomstol.
Somer mener at opgaven er så stor og vanskelig at Serbien næppe vil være i stand til at løse den, blandt an...
Læs mere
BRUXELLES (det ny NOTAT)
EU skal styrke sin militære kapacitet, og der kan også blive oprettet en fælles kommandostruktur. Men EU skal ikke overtage de gensidige forsvarsforpligtelser, som NATO-landene har med hinanden – heller ikke for de lande, som måske vil indgå et forstærket militært samarbejde.
...
Læs mere
Ifølge Berlingske Tidende for den 14. oktober vil Frankrig, Tyskland og Storbritannien nu arbejde for en kraftig forstærkelse af EU’s militære indsats. De tre landes forslag har været under forberedelse i en måned og bliver lagt frem på denne uges topmøde.
Hvis forslaget får tilslutning, vil der ske en v...
Læs mere
I et overraskende udspil til Regeringskonferencen har det italienske formandskab lavet om på betingelserne for den betændte forsvarsdiskussion.
En forsvarsgaranti – ligesom i NATO – skal ikke længere kun gælde for de EU-stater, som indgår i et såkaldt forstærket samarbejde med hinanden. Forsvarsgarantien skal nu...
Læs mere
Inden forfatningsforhandlingerne blev indledt (og senere afbrudt), havde stats- og regeringscheferne om fredagen holdt et ganske almindeligt topmøde...
Læs mere
Kun tre andre lande har stillet forslag til den kommende regeringskonference. Det er Storbritannien, Finland og Sverige.
Storbritannien går på kattepoter med ændringsforslag til regeringskonferencen, men markerer, at EU skal lade være med at blande sig i skattespørgsmål og dele af det retlige samarbejde. NATO må...
Læs mere
De tre gamle store EU-lande Frankrig, Tyskland og Italien ønsker en hurtig regeringskonference, som bekræfter det fremlagte forslag til EU-forfatning.
Set ud fra deres synsvinkel gælder det om at få afsluttet forhandlingerne i år efter Konventets retningslinjer.
Andre konferencedeltagere har knapt...
Læs mere
Først vakte Torben Lund opsigt med nogle kritiske bemærkninger om EU, og dernæst sagde statsministeren, at der måske kunne være tale om at blive nødt til at gå ud af EU, hvis folkeafstemningen om den nye traktat ender med et nej.
Vi må overveje alvorligt, hvad vi skal gøre i det tilfælde. Fast står i alle tilfæl...
Læs mere
Den nuværende regeringskonference om den kommende EU-forfatning startede den 4. oktober med et topmøde for stats- og regeringscheferne i Rom, og siden har udenrigsministrene forhandlet om emner som fælles forsvar, en fælles udenrigsminister, hvordan Kommissionen skal se ud, afstemningsreglerne i Ministerrådet osv.
Kampen om forsvarsundtagelsen og hvorvidt EU også bør være en militær stormagt repræsenterer den markant største del af ændringsforslagene.
I udkastet til program hedder det for eksempel, at »EU skal blive en global, civil og markant aktør, der arbejder for lighed, retfærdighed, bæredygtighed og en international...
Læs mere
Det har vist sig svært at få tilslutning til, at EU’s regeringschefer på egen hånd skal kunne indføre flertalsbeslutninger uden at høre medlemslandenes parlamenter.
Det italienske formandskab lancerer derfor et kompromisforslag, der går ud på, at en sådan ændring af spillereglerne skal kunne bremses af protester fra en t...
Læs mere
Statsminister Anders Fogh Rasmussen forstærker sin og regeringens placering i den britisk-østeuropæiske lejr i regeringskonferencen om en EU-forfatning.
Op til weekendens møde mellem udenrigsministrene i Napoli fremhævede statsministeren to sider af forhandlingerne. Den ene var, at formandskabet accepterer en vi...
Læs mere
Da formanden for EU-Konventet, Valery Giscard d’Estaing, under det græske EU-topmøde i Thessaloniki afleverede skitsen til en EU-forfatning til det græske formandskab skortede det ikke på store ord: »Der var en fantastisk europæisk følelse, da vi sidste fredag i Bruxelles blev færdige med forfatningen. Det var virkelig et...
Læs mere
Hvis nu du havde nogle soldater, en udenrigsminister, nogle ambassader rundt omkring i verden og ikke mindst muligheden for at bestemme - hvad ville du så bruge det til?
Det var nogenlunde det spørgsmål, EU’s udenrigsrepræsentant, Javier Solana, fik til opgave at besvare inden EU-topmødet i Thessaloniki i ...
Læs mere
EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, spanieren Javier Solana, fremlagde på EU-topmødet en plan, som udstikker rammerne for en fælles sikkerhedspolitisk strategi for Unionen - den første nogensinde. Af nogle iagttagere bliver den kaldt et oprydningsarbejde efter den voldsomme splittelse i forbi...
Læs mere
EU og NATO - ikke enten eller!
Af Troels Lund Poulsen, udenrigsordfører for Venstre
Ideelt set burde EU tale med én stemme. Så kunne vi blive hørt meget bedre på den internationale scene. Det er bare urealistisk at tro på et EU, der fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspol...
Læs mere