Tysk domstol bremser datalagringsdirektivet

OVERVÅGNINGS-FORLIS. Tirsdag den 2. marts kom dommen fra den tyske forfatningsdomstol om EU's direktiv om data-oplagring. Og dommen er helt utvetydig.
Ifølge dommerne i Karlsruhe er loven imod forfatningens beskyttelse af meddelelseshemmeligheden, det vil sige at borgerne har ret til at benytte telekommunikation og være privat. Direktivet forpligter EU's medlemslande til at opsamle og opbevare alle data om teletrafik i to år, dvs. emails, sms, fax, mobiltelefonsamtaler og internettrafik.
- Oplysningerne som er blevet samlet, skal nu "ødelægges umiddelbart", sagde præsidenten for forfatningsdomstolen, Hans-Jürgen Papier.
Den tyske dom berører ikke direktivet som sådan, men alene den tyske udmøntning af direktivet.

Indgreb i privatlivet

Dommen blev afsagt med stemmerne 6 mod 2. I dommen - se link nedenfor -afgiver de to dommere mindretalsudtalelse som ikke støtter at direktivet er et indgreb i privatlivet imod den tyske grundlov.

Flertallet af dommerne skriver at ganske vist er datalagring i dette omfang ikke i udgangspunktet imod forfatningen, men der mangler en passende udførelse af direktivet. Som det er udmøntet er der hverken tilstrækkelig datasikkerhed eller en tilstrækkelig afgrænsning af hvad dataene kan anvendes til, skriver dommerne og tilføjer:

"Også selv om lagringen ikke udstrækker sig til indholdet af kommunikationen, kan man på baggrund af dataene udlede konklusioner der rækker helt ind i borgernes intimsfære. Adresser, datoer, tidspunkter og steder for telefonsamtaler, når de bliver observeret over en længere periode, tillader i deres sammensætning detaljerede udsagn over borgerens samfundsmæssige eller politiske tilhørsforhold såvel som personlige forkærligheder, tilbøjeligheder og svagheder. Alt efter benyttelsen af telekommunikationen kan en sådan lagring muliggøre fremstilling af udtryksfulde personligheds- og bevægelsesprofiler på praktisk talt enhver borger."

Dommerne kræver at Tyskland ændrer sin udmøntning af direktivet på en lang række punkter. Blandt andet skal datalagringen ske hos et privat firma, så der ikke er mulighed for at sammenblande data med de offentlige myndigheders oplysninger om borgerne.

Danmark har indført direktivet i efteråret 2007, mens Sverige ikke har indført direktivet endnu. Forude venter et svensk rigsdagsvalg, hvor en indførelse kunne koste regeringen stemmer og gavne Piratpartiet som fik et kanonvalg ved sidste sommers valg til EU-parlamentet.

Læs her forfatningsdomstolens afgørelse