Tobaksfirmaer lobbyede effektivt gennem tænketank

LOBBYISME. Forskere ved ved Bath Universitet og Edinburgh Universitet i Storbritannien siger at de har fundet beviser for at cigaretgiganten British American Tobacco (BAT) i midten af 1990'erne gik sammen med EPC, European Policy Centre, en prominent Bruxelles-tænketank, for at skabe en front der skulle sikre at Amsterdam-traktaten og ny EU-lovgivning tog hensyn til forretningsmæssige interesser på bekostning af den offentlige sundhed.

Forskerne har gennemgået omkring 700 interne dokumenter fra British American Tobacco (BAT).

Konsekvensanalyser

er vidt forskellige

Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i det britiske tidsskrift Public Library of Science Medicine og finansieret af en britisk kræftbekæmpelses-organisation, skabte BAT et politisk netværk af en række store selskaber, bl.a. Shell, Zeneca, Tesco, SmithKline Beecham, Bayer og Unilever som etablerede en flerårig lobby-kampagne i forhold til at få indført et nyt EU-system for vurdering af nye loves konsekvenser.

Der findes forskellige systemer for konsekvensanalyse – det vil sige redskaber til at vurdere mulige lovændringer. Systemerne fremhæver vidt forskellige aspekter, nogle lægger stor vægt på miljø- eller sundhedsmæssige konsekvenser, mens andre lægger vægt på de finansielle konsekvenser for industrien.

Konsekvensanalyser i det hele taget kritiseres af undersøgelsens forfattere fordi omkostningerne for virksomhederne er relativt let at opgøre, mens andre mere grundlæggende konsekvenser - såsom skade eller et tabt liv - er langt sværere at regne ud.

Arbejde igennem

frontorganisation

Den form for konsekvensanalyse, som BAT og de øvrige i gruppen pressede på for, endte i sidste ende med at blive omfattet af EU-traktaterne via ændringer i Amsterdam-traktaten. BAT og de andre håbede at denne konsekvensanalyse ville hindre indførelsen af restriktioner på offentlig rygning restriktioner og på tobaksreklamer.

Videnskabsmændene afdækkede BAT-dokumenter der afslørede at ledende medarbejdere havde lært at denne form for konsekvens-analyse med succes var blevet brugt af cigaretproducenten Philip Morris i USA til samme formål.

BAT bad et britisk konsulentfirma finde ud af fordelene ved at skubbe på en sådan strategi på både britisk og på EU-plan, siger undersøgelsen. Ifølge forskerne advarede konsulentfirmaet BAT om at de ville få brug for at arbejde forsigtigt og at lave lobbyarbejdet gennem en frontorganisation, samt mobilisere andre store industrinavne til at støtte, især den kemiske og farmaceutiske industri.

EU kunne bruges til at

gennemføre det ønskede

Formålet med BAT's kampagne var at gøre sin foretrukne form for konsekvens-vurdering juridisk bindende i EU's politiske beslutningsproces gennem passende ændringer i EU-traktaten.

Undersøgelsen fremhæver et internt dokument hvori det lyder: "I intet land i verden kræves en effektiv cost-benefit-analyse understøttet af en meget nøje risikovurdering for at retfærdiggøre deres handlinger (om tiltag imod rygning, red.). En mulighed for at fremme et sådant krav kan dog foregå via Den Europæiske Union (EU) ... British American Tobacco og BAT Industries opdagede at en bred koalition af ligesindede selskaber kan være i stand til at overtale medlemsstaterne til ændring af traktaten for at indføre bindende krav om cost-benefit-analyse og risikovurdering."

For at få en sådan ændring igennem, fra 1996 og fremefter, siger forskerne at BAT stolede kraftigt på European Policy Center (EPC), men også nogle gange arbejdede samme med Weinberg Group, et konsulentfirma som også havde været arbejdet sammen med den amerikanske tobaksgigant Philip Morris.

Lobbykonference

før traktatvedtagelse

Herefter gik EPC videre med at danne en frontorganisation, "Forum for Risikovurdering" på vegne af tobaksselskabet og dets allierede, mens både BAT og EPC arbejdede på at rekruttere andre virksomheder til at deltage i forummet, viser undersøgelsen.

Storbritannien blev af BAT anset som den af EU's medlemsstater som var mest venligt stemt over for BAT's foretrukne konsekvensanalyse, og det blev også Storbritannien der i sidste ende forelagde ændringen til forhandlingerne om Amsterdam-traktaten (som DK godkendte ved folkeafstemningen 28.5.1998).

Som følge heraf blev det britiske EU-formandskab i første halvår af 1998 ses som et "mulighedernes vindue", hvor BAT, organiseret EPC og Weinberg Gruppen, med støtte fra andre virksomheder, holdt en konference om emnet. En hovedtaler ved konferencen var Steve Milloy, administrerende direktør for "Advancement of Sound Science Coalition" ("koalitionen til fremme af fornuftig videnskab"), beskrevet af forfatterne til undersøgelsen som en der var knyttet til Philip Morris kampagne for at nedgøre videnskabelige resultater som firmaet ikke kunne lide.

Kommissionen vidste

ikke hvem der stod bag

BAT's kampagne endte med en succes og man fik den efterstræbte ændring af EU-traktaten. Ved at arbejde igennem en større tænketank og en anden frontorganisation lykkedes det at undgå den opfattelse at det var store tobaksfirmaer som stod bag den politiske ændring.

Forfatterne bag undersøgelsen har interviewet EU-kommissionens personale som ikke var bevidste om at tobaksindustrien havde været bag kampagnen.

BAT selv sagde som svar på offentliggørelsen af undersøgelsen: "EU opfordrer alle interesserede til at fremsætte deres synspunkter, før de indfører nye politikker, og vi deler gerne vores synspunkter da vi mener at den bedste politik er den der tager højde for mange holdninger. "

"Forfatterne til denne rapport synes åbenbart at kun personer, der er enige med deres eget synspunkt, bør have mulighed for at udtrykke deres mening," sagde BAT talskvinde Kate Matrunola.

EPC siger at de

nu er uafhængige

Danskeren Hans Martens, administrerende direktør for EPC, sagde ved undersøgelsens offentliggørelse at begivenhederne fandt sted før han blev medlem af organisationen i 2002: "Jeg ved ikke hvad der kan have fundet sted i årene før jeg kom ind."

Martens sagde at EPC, som dengang blev kaldt Belmont EPC, var en konsulentvirksomhed. Da han overtog var forummet stadig i drift, men han lukkede det ned.

"Det havde kun virksomheder som medlemmer, og derfor besluttede jeg at stoppe dets aktiviteter, fordi vi alt hvad vi gør idag involverede mange forskellige interessenter."

"Hvis et emne ikke har en bredere interesse, gør vi det ikke. Det har været vores politik siden 2002."

"EPC er en ægte uafhængig organisation. Det fungerer på grundlag af flere interessenters engagement, og vi repræsenterer overhovedet ikke nogen af medlemmernes interesser," fortsatte han. "BAT er et af medlemmerne, men ikke ret aktiv i EPC, og de får ikke nogen særlige begunstigelser som ingen andre medlemsorganisationer får."

"Jeg er noget fortørnet over de beskyldninger som ikke afspejler hvad EPC står for i dag."

Tænketanke i hele Europa hovedstad har konsekvent nægtet at deltage i EU-kommissionens lobby-register fordi de hævder at tænketanke ikke deltager i lobbyvirksomhed. EPC var dog den første tænketank som tilmeldte sig.