Den egentlige kilde til virksomhedernes protest er dog en lobbyorganisation for investeringsfondene, mener lobbyovervågningsgruppen Corporate Europe Observatory.
I sig selv er det overraskende, at TDC anser sig selv for at være en "lille eller mellemstor virksomhed". TDC er som bekendt Danmarks største teleselskab. Det er måske også overraskende, at virksomheden føler sig ansporet til, at gribe ind i debatten om regulering af finanssektoren.
Forslagene til regulering af fonde skal ses på baggrund af kritik fra et bredt politisk spektrum i bl.a. EU-parlamentet af fondenes rolle i virksomhedsovertagelser og -lukninger. Derudover har finanskrisen sat øget fokus på fondenes betydning for stabiliteten i det finansielle system.
Hvad har TDC imod regulering af kapitalfonde?
Spørger man Corporate Europe Observatory er svaret, at TDC ejes af kapitalfonde, herunder Apax Partners og Blackstone Group. Det er med andre ord TDC's ejeres interesser, som er på spil.
Fonde som Apax Partners og Blackstone Group er desuden medlemmer af lobbyorganisationen European Venture Capital Association (EVCA), som repræsenterer fondenes interesser over for EU-institutionerne i Bruxelles.
Netop EVCA beskyldes af Corporate Europe Observatory for at være de egentlige initiativtagere til brevet fra bl.a. TDC. Med andre ord har investeringsfondene fået "deres egne" virksomheder til at optræde på deres vegne.
Kort om TDC
TDC har en omsætning på over 35 mia. kr. om året alene i hovedselskabet. TDC oplyser på sin hjemmeside, at:
"TDC er Danmarks førende leverandør af kommunikationsløsninger og besidder en markedsleder position indenfor alle segmenter i hjemmemarkedet. I alle andre nordiske lande, er TDC førsteudfordreren på erhvervsmarkedet."
Læs artiklen fra Corporate Europe Observatory hér: Venture Ventriloquism
Er euroen historie?
Debatmøde m. Jesper Jespersen og Uffe Østergaard
Kbh., 9. feb. kl. 19-21.30
Er EU på vej ud af krisen?
Debatmøde med Derek Beach
Aarhus, 22. feb. kl. 17-18.30
Hvad er bankernes rolle i krisen?
Debatmøde med Lars Pehrson
Kbh., 23. feb. kl. 17-18.30
Hvad er penge?
Debatmøde med Ole Bjerg
Kbh., 1. marts kl. 17-18.30
It's Your Parliament
Afstemninger i Europa-parlamentet
EUabc
Nyttig EU-ordbog
DEO undervisning
Materialer og aktiviteter om EU
Indsend din kommentar
Kommentarer
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments