Sverige strammer strejkeretten efter EU's Laval-dom

LØNDUMPING. Den svenske Riksdag har med 140 stemmer mod 135 indført en lov som begrænser konfliktretten.
Der må ikke strejkes eller laves blokade imod en arbejdsgiver med udenlandske ansatte for at opnå den samme overenskomst som gælder på området i Sverige.
Hvis de ansatte har en overenskomst med hjemmefra, som opfylder et minimumsniveau med hensyn til betaling, så er virksomheden fredet.

»Den nye lov tvinger os til at acceptere udenlandske overenskomster og ansættelseskontrakter – bare de lever op til et vist minimum, og selv om vi tit møder firmaer som siger ét, men gør noget andet. Det er ekstremt svært at kontrollere for os,« kommenterede Hans Tilly, formand for Byggnads - de svenske byggearbejderes fagforening.
Det var Byggnads och Elektrikerforbundet som i 2004 indledte den såkaldte Laval- eller Vaxholmssag som der nu er sat et foreløbigt punktum for i Sverige.

Afgørelse i Luxembourg

De to forbund blokerede for seks år siden en byggearbejdsplads i byen Vaxholm uden for Stockholm. Det skete fordi den lettiske virksomhed Laval ikke ville tegne en svensk overenskomst for de ansatte.
Blokaden fik først grønt lys fra Arbetsdomstolen, den svenske arbejdsret, men blev indklaget til EF-domstolen (nu EU-domstolen) i Luxembourg.

Her fik de faglige organisationer dom får at have gået for vidt. Man må ikke gå i konflikt for andet og mere end en garanteret minimumsløn – et begreb som ikke rigtigt eksisterer i Sverige og Danmark hvor løn reguleres i overenskomster og ikke ved lov.
Efter Laval-dommen har både Danmark og Sverige ændret i konfliktretten for at tilpasse sig EU-dommen.
Den danske tilpasning ser ud til at blive noget mere åben over for konflikter end den svenske.

Mere åben over for konflikter

I Danmark er der fortsat mulighed for strejker og blokader hvis formålet er at opnå en løn som svarer til hvad der er aftalt i centrale overenskomster på området her i landet. Og i de centrale aftaler vil der kunne henvises til andre og højere lokale lønniveauer rundt om i landet.
Sådan fortolkede både dansk LO og professor i arbejdsret Ruth Nielsen den danske tilpasning som kom sidste år.
I Sverige bliver der kun tilladt en konflikt hvis det kan bevises at de udenlandske ansatte er underbetalte, og i så fald kun til støtte for løn på et minimumsniveau som ikke er klart defineret.

Forskellen mellem de to landes tilpasning går tilbage til to forskellige fortolkninger af hvordan man kan anse overenskomster for at være i overensstemmelse med EU’s udstationeringsdirektiv; som er de fælles regler for ansatte som arbejder i andre lande i op til tre måneder ad gangen.
Men bag den lovtekniske forklaring er der en mere politisk dagsorden til forskel.

Den dansk-svenske forskel

De danske arbejdsgivere er langt mere skeptiske over for EU-regulering af arbejdsmarkedet end de svenske.
De mange mindre virksomheder i DA (Dansk Arbejdsgiverforening) har interesse i at opretholde den danske aftalemodel for at stå imod udenlandsk lavtlønskonkurrence.

Omvendt går de store svenske arbejdsgivere ikke så meget op i den nordiske aftalemodel, men har bevidst brugt EU-domstolen for at fremme sine interesser. De svenske arbejdsgivere betragter udenlandske lavtlønsvirksomheder som interessante underleverandører mere end som konkurrenter.
Det var Svenskt Näringsliv– som svarer både til DA og til det mere EU-entusiastiske Dansk Industri – som finansierede Lavals sag ved EU-domstolen.
Den svenske lovændring kommer mindre end et halvt år inden valget til den svenske Riksdag den 19. september.
De tre oppositionspartier Socialdemokraterna, Miljöpartiet de gröna, og Vänsterpartiet siger at hvis de vinder valget så skal Laval-loven laves om.