Ambitionen om EU som et stort fælles marked for sundhedsydelser - med patienter som søger til den bedste behandling på tværs af landegrænserne - har noget overraskende fået ny vind i sejlene.

Direktivforslaget om grænseoverskridende sundhedsydelser faldt ellers til gulvet med et brag i december sidste år. Der blev det blev liggende og så ganske livløst ud.

EU-landenes regeringer kunne dengang ikke blive enige om, hvordan sådanne rettigheder skulle betales. Og forslag om at holde privathospitaler og private behandlere udenfor aftalen var blevet afvist. Det ville aldrig EU-domstolen gå med til, lød begrundelsen.

Undtagelse for pensionister

Spanien var et af de lande, som blokerede for en vedtagelse sidste år. Men det var Spanien som i slutningen af sit EU-formandskab i juni fik strikket et kompromis sammen, som giver nyt liv i sagen.

En hovedregel i forslaget er, at medlemslande i EU skal betale for hospitalsbehandling i andre lande - på visse betingelser. Her fik Spanien indført en undtagelse for pensionister, som vender hjem til behandling i de lande, de kommer fra.

Den i forvejen kriseramte spanske statskasse skal altså ikke betale de tyske og skandinaviske pensionister på Solkysten, som søger behandling i de gamle hjemlande.

Men enighed om en pensionistundtagelsen er ikke nok. Der er stadig uløste spørgsmål i forslaget hvor EU-parlamentet ventes at trække i en anden retning, end hvad ministrene vil.

Snor i udgifterne

Ifølge det aktuelle forslag skal patienter have en forhåndsgodkendelse hjemmefra; et forsøg fra medlemslandene at holde snor i udgifterne.

Men en sådan forhåndsgodkendelse er det borgerlige flertal i Parlamentet ikke meget for. Den strider mod ideen i det indre marked.

Et andet stridspunkt er, hvordan udgifterne skal refunderes.

Venstrefløjen er modstandere af, at patienterne først skal betale selv og derfor få alle eller dele af udgifterne tilbage. Det vil favorisere de velhavende, mener man.

De konservative og de liberale foretrækker en direkte afregning mellem medlemslandenes sundhedssystemer, sådan at pengene aldrig behøver komme op af patienternes lommer.

Gruppe 1 som Gruppe 2

En grundlæggende konflikt går mellem dem, der ser patienters behov, og interessen for udbydere af sundhedsydelse, som det vigtigste, og på den anden side regeringer og myndigheder som er bange for udgifterne skal løbe løbsk og planlægning skal gå i vasken.

Ifølge et notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Folketingets Europaudvalg vil direktivet, som det ser ud nu, dog kun indebære to nyheder for danske patienter:

• Mulighed for tilskud til medicin købt i udlandet, og for medicin købt i Danmark på udenlandsk recept.
• Gruppe 1-forsikrede danskere får ret til betalt almen lægehjælp og speciallægebehandling (men ikke hospitalsindlæggelse) i andre lande uden forhåndsgodkendelse. I dag gælder det kun for Gruppe 2-forsikrede, som har frit lægevalg og en vis egenbetaling.

Parlamentet vil behandle det genopståede direktivforslag i efteråret med mulighed for en endelig beslutning i starten af 2011.

Læs mere i NOTAT fra november 2009, TEMA: grænseløse patientrettigheder