Endvidere krævede han skat på finansielle transaktioner og en europæisk investeringsfond.

Bourget-talen var Hollandes første store møde med masserne - tre måneder før præsidentvalget. Den har været imødeset med en vis spænding, idet Hollande har været kendt som den blege, lidt selvudslettende teknokrat, der var gift med taberen ved præsidentvalget i 2007 - Segolène Royal (som han nu er skilt fra). Han blev udpeget til Socialistpartiets kandidat i oktober - på et tidspunkt, da partiet var i chok efter sexaffæren med den daværende direktør Den Internationale Valutafond (IMF), Dominique Strauss-Kahn, der ellers var blevet set som den oplagte udfordrer til Nicolas Sarkozy.

Til manges overraskelse lykkedes det Hollande - under mottoet: "Nu slår vi en revne i pansret!" at bryde igennem til en totalt fyldt sal.

Talen var meget personlig og rummede to hovedelementer:

Dels redegjorde han for sin opvækst med en konservativ far, der tillod ham at indtage sine egne synspunkter, og en mor der indpodede behovet for at være nyttig i ham.

Dels udpegede han "fjenden" i valgkampen - som ifølge Francois Hollande ikke er Sarkozy, men den anonyme finansverden. "Han (finansverdenen) er uden ansigt, uden parti, og alligevel styrer han", hed det.

"Jeg vil erobre magten," fortsatte Hollande, "men jeg er ikke noget rovdyr. Jeg vil  bruge magten til at tjene det franske folk ud fra begreberne "Lighed og Retfærdighed".

Med en henvisning til krisen lovede han ingen guld og grønne skove, men gav et lille håb om, at unge ville  leve bedre  i 2017 efter hans evt. regeringsperiode.

Præsident Sarkozy blev overhovedet ikke nævnt i den 1 1/4 time lange tale,  der ændrede Hollandes image fra pænhedens uhåndgribelighed til en mand med karisma.

Se også Le Soir og Le Monde