DEO DEO DEO DEO
TEST DIN VIDEN
Hvem var JuniBevægelsens spidskandidat til EU-Parlamentet i 2009?

a) Sofie Mørch
b) Hanne Dahl
c) Jens-Peter Bonde

Nyheder fra Bruxelles
på engelsk fra euobserver.com








Flere nyheder fra
euobserver.com
Notat
22/06-2010

Skal det blive dyrere at behandle HIV-smittede?


En frihedsaftale mellem EU og Indien ser ud til at ville gennemføre en række ekstraordinært stramme krav til testning og udførelse af medicin fra Indien. Det vil få store konsekvenser for prisen på bl.a. HIV-medicin i Afrika, idet en stor del af verdens kopimedicin produceres i Indien.

assets/Uploads/_resampled/SetWidth250-401px-RedRibbon.png
Den røde sløjfe er et symbol på solidaritet med HIV-positive og mennesker, der lever med AIDS.

I 1998 vedtog det sydafrikanske parlament en lov, der gjorde det muligt at kopiere den medicin, der kan redde HIV-smittede og AIDS-syge. Kopieringen skulle efter loven kunne finde sted uden hensyn til, om patenterne på medicinen var udløbet eller ej.

Loven førte til, at 50 store medicinfirmaer, deriblandt Lundbeck og Novo Nordisk fra Danmark, i 2001 anlagde sag mod Sydafrika. De ønskede at fastholde deres rettigheder, der i praksis giver dem 10 års beskyttelse. Patentet gælder ganske vist i 20 år, men de første 10 år går normalt med at afprøve medicinen og få tilladelse til at bruge den.

Retssagen vakte almindelig forargelse, og det endte med, at medicinfirmaerne måtte bøje sig. Verdenshandelsorganisationen WTO fastslog, at det er tilladt at kopiere livsvigtig medicin, når den sælges til fattige lande, mens man i de rige lande må købe den medicin, der er patent på.

Medicinen blev herefter så billig i ulandene, at der i dag er 4 millioner, som er i behandling, hvor antallet i 2001 kun var cirka 50.000. Og flere vil komme til. Den sydafrikanske regering har bebudet, at samtlige 4,5 millioner smittede i landet i nær fremtid vil modtage den medicin, der kan redde deres liv.

EU's krav til Indien

Men nu prøver EU at sætte en kæp i hulet for denne udvikling. Det fremgår af artiklen »Frihandelsaftale truer de fattiges apotek«, som står i nr. 3/2010 af Danidas blad »Udvikling«.

Artiklen er skrevet af Kalika Bro-Jørgensen, der arbejder som journalist i Bruxelles. Hun har fra organisationen Mèdecins Sans Frontières (Læger uden Grænser) fået oplyst, at EU i en frihandelsaftale med Indien vil pålægge den indiske medicinindustri en række begrænsninger, som vil kunne gøre HIV-medicinen dyrere.

EU ønsker således, at der skal foretages kostbare - og i virkelighedne overflødige - prøver af medicinen, ligesom reglerne for udførslen af medicinen skal skærpes.

Det har stor betydning, fordi Indien er det land i verden, der har den mest udviklede industri for kopimedicin.





Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne historie

Skriv en kommentar

...... SENESTE PÅ NOTAT.DK
09/09-2010 Fiskeriets krise skyldes tidligere tiders EU-støttede fråds
Først støttede EU en kortsigtet rovdrift på havets ressourcer, men da fiskene begyndte at forsvinde, forsøgte man at slå ind på en bevaringskurs. Fiskebestandene er ikke kommet sig - og fiskeriet er i krise.

09/09-2010 Kommissionen kræver fuld pris for britisk medlemskab
I 1984 fik den daværende britiske regeringschef Margaret Thatcher gennemført, at det britiske bidrag til EU blev nedsat, fordi 80 procent af EU's budget gik til landbruget, som kun spiller en begrænset rolle for Storbritannien.

08/09-2010 Kommissionen slår igen: "Vi ved bedst"
BLANK AFVISNING. Kritik fra EU's justits- og indenrigsminister om ikke at respektere beslutninger og prioriteringer på det retslige område, især inden for asyl og indvandring, preller af på Kommissionen - EU's øverste embedsmænd med eneret til at formulere alle lovforslag i EU.

03/09-2010 Løkkegaard: Lobbyisterne stoppede mit forslag
Morten Løkkegaard (MEP, Venstre) er ordfører på en betænkning, der indtil for ganske nyligt omfattede oprettelsen af et EU-finansieret pressekorps med public service-forpligtelser i forhold til EU-stoffet. Nu er forslaget trukket efter pres fra især tyske lobbyister, siger han til NOTAT.

03/09-2010 Klage over rådgivere
EU-Parlamentet angriber ofte Kommissionen for at være ensidig i sit valg af rådgivere, men kritikken er hidtil blevet afvist. Nu ligger bolden hos Kommissionens ombudsmand, der har modtaget en omfattende klage fra en gruppe NGO'er.

02/09-2010 Norges regering vil give flere penge til romaer
I perioden 2009-2014 betaler Norge gennem EØS næsten 15 milliarder norske kroner, svarende til 14,1 milliarder danske, til de 12 nye EU-medlemslande samt Grækenland, Spanien og Portugal. Og nu skal det afgøres, hvordan pengene skal fordeles.

02/09-2010 Fra kommissær til lobbyist
Den tyske politiker Günter Verheugen har ti års erfaring fra magtens korridorer i EU, hvor han først var kommissær for udvidelsen af EU og dernæst kommissær for industri. Denne erfaring tager han med sig i sit nye arbejde som lobbyist.

01/09-2010 Svensk nej til bankgarantier over grænserne
Finansudvalget i den svenske Riksdag vil ikke være med til automatisk at sikre bankkunders opsparinger i andre EU-lande. Det er den første gang et nationalt parlament afviser forslag fra EU-kommissionen med henvisning til nærhedsprincippet.

Ugentlig Månedlig
EU-politikerne blogger


LOADING...


SEKTIONER PÅ NOTAT.dk
NOTAT - administration: Nordkystvejen 2F, 8961 Allingåbro, tlf. 86 48 16 00, notat@notat.dk
NOTAT - redaktion: Christiansborg, 1240 København K, tlf. 33 37 58 62, redaktionen@notat.dk