assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-regionalfond.jpg
Det officielle logo for EU's regionalfond skal sættes op hvor der er givet tilskud. Miséren med de langsommelige penge skyldes at de offentlige budgetter i de fattige lande ikke kan følge med.

Penge til fattige egne når langsomt frem
De lande som har mest brug for pengene, får dem langsomst, viser ny rapport hvor Kommissionen for første gang status over hvordan det går med at fordele EU-penge fra EU's strukturfonde.
Af Erling Böttcher, 06/04-2010

SAMHØRIGHED. På intereuropæisk heddet det "kohæsion" – dermed menes den såkaldte samhørighedspolitik, og det er et andet ord for de mange penge i EU's fonde som skal udligne forskellen mellem rige og fattige regioner i Unionen i budgetperioden 2007-2013.

Kommissionen har netop offentliggjort sin første rapport over hvordan det går med pengestrømmen – fra især de to store fonde, regionalfonden og socialfonden.

I en pressemeddelelse siger de to ansvarlige kommissærer – for henholdsvis regionalpolitik og for beskæftigelse, socialpolitik – at "det samlede billede er imidlertid positivt. Det viser, at samhørighedspolitikken er lykkedes, når det gælder investeringer i regionerne."
Et kig ned i tabellerne viser dog store forskelle i hvordan det går.
Nogle af de lande som har allermest brug for pengene har sværest ved at få fat i dem.

Danmark på gennemsnittet

Selv om halvdelen af budgetperioden allerede er overstået - og man dermed i princippet allerede skulle have afsat halvdelen af pengene - har fx Grækenland kun formået at sætte projekter i gang for 11,9 pct. af de penge som er afsat til landet. Rumænien har nået at sætte gang i anvendelsen af 14,1 pct. af pengene.

Stor-modtageren Polen har kun fået gang i 19,1 pct. af pengene, mens også de fattigere lande Bulgarien og Slovakiet ligger i den tunge ende (20,2 og 18,6 pct.).
I toppen ligger Belgien med 61,1 pct. mens Danmark – som ikke modtager ret meget – ligger lige over gennemsnittet med igangsatte initiativer for 30 pct. af de afsatte penge.

Nedskæringer i det offentlige

Miséren med de langsommelige penge skyldes at de offentlige budgetter i de fattige lande ikke kan følge med. For at udløse EU-penge til projekter, kræves der generelt en egenfinansiering på 50 pct. fra landet selv.  Men i takt med den økonomiske krise har såvel EU som den internationale valutafond IMF krævet store nedskæringer af de offentlige budgetter i de fattige medlemslande som er hårdest ramt af finanskrisen.

Nedskæringerne betyder også mindre administrativ kapacitet til at udvælge og gennemføre projekter.
"Regionalpolitik er ikke velgørenhed," sagde den østrigske regionalkommissær Johannes Hahn ved præsentationen af rapporten. "Der er brug for at styrke landenes ansvarlighed for samfinansiering."

Til et krav om at forenkle de ofte møjsommelige og langsommelige procedurer sagde kommissæren ifølge internetavisen euobserver.com at en måde at opnå dette er "at undlade at ændre love og regler hvert år."
Arbejdet med en gennemgribende reform af samhørighedspolitikken fra næste budgetperiode fra år 2013 er dog i fuld i gang.

 

Magasinet NOTAT bragte i oktober 2009 et tema om "EU og kommunerne " hvori du på siderne 18-24 kan læse mere om pengene fra EU's fonde:
http://www.e-pages.dk/notat/35/18
 
 
Kommissionens rapport (på engelsk) kan findes her:
http://ec.europa.eu/regional_policy/policy/reporting/cs_reports_en.htm

 



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere