assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler


Parlament vil have magt til at fyre de enkelte landes kommissærer
Selv om Lissabontraktaten netop er trådt i kraft, er de ledende politikere i EU-parlamentet allerede i fuld gang med at samle mere magt end de egentlig har fået ifølge traktaten. Det sker i den såkaldte inter-institutionelle aftale som skal vedtages i februar.
Af Erling Böttcher, 29/01-2010

RET TIL AT FYRE. EU-parlamentet forsøger at tvinge sig til magten over de enkelte landes kommissærer. Efter en forhandling i sidste uge mellem ledende politikere i EU-parlamentet og formanden for EU-kommissionen José Barosso, har Parlamentet fået lovning på at Kommissionens formand nu "seriøst skal overveje" at bede en kommissær træde tilbage som Parlamentet har udtrykt mistillid til. Hvis han ikke fyrer kommissæren skal han forklare sig åbent over for EU-Parlamentet.

I dag har EU-Parlamentet kun retten til at fyre hele Kommissionen som en helhed. Under forhandlingerne om EU-forfatningen, der senere blev til Lissabon-traktaten, ønskede Parlamentet ret til at fyre enkelte kommissærer. Den magt ville medlemslandene ikke give Parlamentet.

Barossos løfte til EU-Parlamentet er et led i forhandlingerne om den nærmere magtdeling mellem EU's forskellige organer, den såkaldte inter-instutionelle aftale, som nu skal fornys, skriver internetavisen euobserver.com.

Den fem sider lange aftale øger samarbejdet mellem EU's  med-lovgivende magt, Parlamentet, og EU's udøvende magt, Kommissionen. For eksempel vil Parlamentets formand få lov at deltage i Kommissionens møder når der er vigtige love på dagsordenen. Og omvendt vil Kommissionens formand få lov at deltage  i Parlamentets ledelse, formandskonferencens, møder når der er lovgivning og budget på dagsordenen.



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere