NOTAT's historie

1973-1974: NOTAT blev startet omkring reklamebureauet Jersild og med Ebbe Kløvedal Reich som redaktør. Baggrunden var oplevelsen op til folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EF den 2. oktober 1972, hvor pressen var utrolig lukket for kritiske synspunkter. Derfor besluttede en gruppe personer, herunder erhvervsmanden Steen Danø og reklamemanden Morten Jersild, at hvis et kritisk syn på EU (dengang EF) skulle have en chance, måtte man starte sin egen avis. Den startede i stor flot politiken format som 14-dags avis og fik stor opbakning. Men der var ikke styr på udgiftssiden, så den gik fallit i maj 1974.

1974-1993: Tre personer (Jens-Peter Bonde, Finn Ellegaard og Ole Kragelund) startede et I/S op med udgivelsen af Det ny Notat som ugeavis, på ruinerne af det krakkede blad. Ingen ville skyde kapital i det, så det løftede sig selv op ved hårene med ulønnet og hårdt arbejde. Udgivelsen af den EU-kritiske avis blev kombineret med mere indtægtsgivende aktiviteter som grafisk produktion og undervisningsmaterialer.

Efter halvandet år i København købte gruppen en nedlagt skole på Djursland og flyttede alle derover. Her voksede virksomheden voldsomt og var på et tidspunkt over 25 mand, heraf mange som frivillige. I/S'et blev til et ApS og i 1981 blev alle værdierne lagt i en selvejende institution Notatfonden.

Det ny Notat tilbød i 1975 at blive avis for Folkebevægelsen mod EU, men stadig som et selvejende og selvstyrende foretagende. Notat fungerede i høj grad som kampagneavis og var med til at sikre, at Folkebevægelsen fik valgt 4 mandater til EU-Parlamentet ved det første direkte valg i 1979.

Denne rolle havde Notat frem til sommeren 1992, hvor danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. På det tidspunkt var der vokset en stor politisk uenighed frem i Folkebevægelsen om fastholdelse af den hårde Ud af EU linje kontra en mere pragmatisk linje for at demokratisere EU, hvilket førte til starten af JuniBevægelsen.

1994-2006: I det spil blev Notatfonden betragtet som sympatiserende med JuniBevægelsens linje. Og da avisen Notat ønskede at være avis for alle EU-kritikere, blev der stiftet et nyt ApS hvor JuniBevægelsen, Folkebevægelsen mod EU og Fagbevægelsen mod Unionen havde a-anparterne. Redaktionen fik dog sin fulde frihed. I løbet af denne periode skiftede avisen til at være mindre kampagneagtig, bl.a. fordi den ikke var knyttet til en enkelt bevægelse.

2007-2009: NOTAT blev nu omlagt helt, ud fra at en nyhedsavis om EU havde udspillet sin rolle. Det blev i stedet et rent tematiseret månedsmagasin, der hver gang gravede ned i forskellige  politiske temaer i relation til EU. Formelt blev bladet stadig udgivet af Junibevægelsen, Folkebevægelsen mod EU og Fagbevægelsen imod Unionen, men NOTAT's redaktion havde sin fulde redaktionelle frihed og ansvar for driften. Formålet med magasinet var at bedrive kritisk journalistik om EU, og målgruppen var alle der interesserede sig for politik.

Fra december 2009: Oplysningsforbundet DEO købte bevægelsernes anparter og overtog dermed udgivelsen af månedsmagasinet NOTAT - der herefter er udkommet med undertitlen "magasin om demokrati og Europa". DEO er et politisk uafhængigt oplysningsforbund, der udgiver bladet som en del af sit generelle oplysningsarbejde. NOTAT har redaktionel frihed og har som formål at bedrive kritisk journalistik om demokratiet i Europa og om EU med henblik på at kvalificere og nuancere den offentlige debat.