assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-diamandouros2.jpg
Ombudsmand Nikiforos Diamandouros klager over manglende åbenhed i Bruxelles

Mere end hver tredje klage er om mangel på åbenhed
Alt for mange klager handler om at institutionerne i Bruxelles ikke vil udlevere de papirer som folk beder om, siger EU's ombudsmand i forbindelse med sin netop udkomne årsrapport.
Af Erling Böttcher, 29/04-2010

ÅBENHED. Ombudsmanden i EU, Nikiforos Diamandouros, fremlagde i dag i Bruxelles den årlige rapport over hans aktiviteter. Og det er fortsat sådan at flest klager – hele 36 procent – handler om manglende åbenhed i EU's institutioner. Især er det afslag på at udleverede dokumenter og oplysninger som indklages.

På den baggrund opfordrede Diamandouros ved præsentationen af årsrapporten til at EU-institutionerne tager det alvorlig at borgerne har ret til god forvaltning og ret til aktindsigt.
Andre typer af klager til ombudsmanden er fx fejl, forsømmelser eller forsinkede betalinger til EU-projekter, eller diskrimination.

I 2009 modtog ombudsmanden 3.098 klager fra borgere, virksomheder, ngo'er og foreninger (3.406 i 2008).
At antallet er klager er faldet lidt i forhold til året før tilskriver ombudsmanden at websiden er blevet forbedret, så flere retter henvendelse det rigtige sted i første omgang.
Langt de fleste klager over EU-kommissionen (56 procent) efterfulgt af EU-parlamentet.

Det største antal klager kom fra Tyskland (413), efterfulgt af Spanien (389), Polen (235) og Frankrig (235). Men i forhold til befolkningens størrelse, kom de fleste klager fra Luxembourg, Malta, Cypern og Belgien.
Bortset fra Estland og Letland er der ikke andre lande hvorfra der kommer så få klager som fra Danmark.

Ombudsmandens oversigt 2009 indeholder oversigter over sager, baggrundsinformation og statistikker.
Her kan du finde årsoversigten på dansk:

http://www.ombudsman.europa.eu/showResource?resourceId=1272014844437_overview_2009_da.pdf&type=pdf&download=true&lang=da



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere