assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-SvenskRapport.jpg
Kommunal- og regionalpolitik er for alvor blevet en EU-sag.

Mere end hver anden kommunale beslutning er påvirket af Bruxelles
Når svenske kommunalbestyrelser holder møde, er 60 procent af alle sager afgjort eller påvirket af EU-love eller andre forme for EU-beslutninger.
Af Staffan Dahllöf, 26/08-2010

Jo det passer: Påstanden om, at EU påvirker 60 procent af alle lokal- og regionalpolitiske afgørelser i Sverige, har hidtil været en løs, om end ofte hørt, påstand i den svenske politiske debat.

Nu er dokumentationen på plads.

En undersøgelse, lavet for Sveriges Kommuner og Landsting (som svarer til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner), viser, at 60 procent af alle sager, som behandles af kommunalbestyrelser, enten er reguleret af EU, eller er influeret af EU-afgørelser på anden måde.

For landstingskommunerne, som svarer til de tidligere danske amter, og de to forsøgsregioner Skåne og Västra Götaland er tallet 50 procent.

"Rapporten giver et overbevisende argument for, at kommuner, landsting og regioner er nødt til aktivt at følge beslutningsprocessen på europæisk niveau," siger Åsa Ehinger Berling, chef for SKLs internationale kontor.

Love, penge og kultur

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dagsordenen i 30 af i alt 290 svenske kommuner, og i 7 af de 18 landsting.

EU's påvirkning omfatter blandt andet levering af serviceydelser, forbud mod støtte til enkelte virksomheder, vandforsyning og affaldshåndtering, fysisk planlægning og tilsyn af levnedsmiddel og dyrehold. Oveni kommer den indirekte påvirkning for eksempel på, hvordan kommunerne laver strategier for vækst, og den meget direkte EU-styring med fonde af hele regionalpolitikken.

Undersøgelsen omhandler ikke EU-regler for kommunerne i deres rolle som arbejdsgivere. Den slags sager står sjældent på kommunalbestyrelsernes dagsorden.

Vurderingen af 50 procents påvirkning i landstingene er forsigtig og i underkanten, i følge forfatteren af rapport, Linda Nyberg. Tunge sager som nye arbejdstidsregler og forslaget om patientrettigheder på tværs af landegrænser stod ikke på dagsordnen i undersøgningsperioden, men vil få stor betydning for landtingens hospitalsdrift i fremtiden.

Læs mere i rapporten EU i lokalpoltiken



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

  • Historien er blevet taget op i danske medier. Det kommunale nyhedsbrev DK-nyt har researchet videre på historien og henvendt sig til KL for at høre, hvorfor de ikke har undersøgt EU's indflydelse på kommunerne - siden år 2000.

    Læs historien på www.dk-nyt.dk under fanen "EU"


    Skrevet af Rasmus, 30/08/2010

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere