assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-Iran.jpg
De iranske myndigheder besluttede at udskyde besøget fra EU-Parlamentet.

Kaos om EP-besøg i Iran
Fra den 8-10. januar skulle en delegation fra Europa-Parlamentets have været på besøg i Iran. Men nærmest i sidste øjeblik – mandag den 4. januar – blev rejsen dog pludselig udskudt.
Af Pelle Geertsen, 08/01-2010

Selve rejsen har været udsat for stor kritik af både Europa-Parlamentets egne medlemmer, iranske eksil-grupperinge., samt medlemmer af den amerikanske kongres. Kritikken har blandt andet gået på, at det iranske styre vil bruge et sådant besøg til at legitimere sig selv – noget mange ikke mener man bør hjælpe dem med. Samtidig har der også været rejst spørgsmål om, hvorvidt man har ladet sig styre for meget af det iranske styre, og kun ville komme til at se hvad styret ønskede man skulle se..Hertil kommer, at også de forudgående høringer i Europa-Parlamentets Iran-delegation i nogles øjne har været problematiske. Blandt andet mener nogle eksilgrupper, at enkelte af de iranske aktivister der har talt i udvalget, nu reelt arbejder for den iranske efterretningstjeneste. Det har blot bestyrket kritikken af, at delegationen skulle lade sig trække rundt ved næsen af det iranske styre.

Inden aflysningen havde både tre italienske medlemmer samt Dansk Folkepartis Anna Rosbach udsendt pressemeddelelser om, at fandt forholdene så kritisable, at de nu så sig nødsagede til at boykotte rejsen

 

 

Finder sted senere

Da besøget i Iran blev udskudt kunne det altså skyldes mange ting, ikke mindst den megen kritik. Den israelske avis Jerusalem Post berettede eksempelvis, at besøget var aflyst på grund af pres fra ikke mindst medlemmer af den amerikanske kongres. Men årsagen til aflysningen var dog en anden og noget mindre glamourøs: Det var nemlig de iranske myndigheder der besluttede sig for at udskyde besøget. Officielt skete det med den begrundelse, at man ikke kunne være sikre på at få fuldt udbytte af besøget, den nuværende situation taget i betragtning. Uofficielt mener flere i Parlamentet dog at det snarere handler om at styret i Teheran ikke har lyst til at have en delegation af vestlige politikere til at rende rundt og iagttage hvordan regimet og dets håndlangere forholder sig til protesterne i gaderne.

Selv om besøget altså nu er udskudt, er der ikke umiddelbart noget der tyder på, at det ikke vil finde sted på et senere tidspunkt.



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere