"Dette vil gøre det lettere for os at huske på det overordnede billede, når vi skal til at gennemgå de eksisterende instrumenter og tilpasse dem til fremtidige ændringer."
Sådan præsenterede den svenske kommissær den hidtil første samlede gennemgang af EU's mange persondataregistre på et pressemøde kort inden EU's centraladministration gik på sommerferie.
Nyhedstjenesten Europaportalen.se citerer hende for, at hun selv ikke var klar over eksistensen af alle de beskrevne beslutninger og registre.
NOTATs opgørelse for lav
Den nye oversigt inkluderer kendte registre som SIS (Schengen Information System - søgeregister over efterlyste og uønske personer og genstande ved de ydre grænser), Eurodac (fingeraftryk fra asylansøgere) og EIS (Europol Information System - oplysninger om mistænkte, vidner og andre kontaktpersoner med kendskab til grænseoverskridende kriminalitet).
Men i opgørelsen findes også forholdsvis ukendte registre som politimyndigheden Europols særlige register over IT-relaterede forbrydelser ("The Europol Cybercrime Platform").
I magasinet NOTATs temanummer om retssikkerhed blev 11 forskellige personregistre identificeret og præsenteret. Kommissionens egen gennemgang viser at det tal var sat for lavt.
Modstand mod logning
Det fremgår ikke klart af oversigten, hvor mange mennesker der er omfattet af de 18 forskellige registre, men for hvert register er der angivet eksempler på, hvordan Kommissionen mener, at det har gjort gavn.
Nogle af registreringsbeslutninger er ikke ført ud i livet på grund af modstand i de forskellige medlemslande. Det gælder bland andet det kontroversielle direktiv om logning af trafikdata for alle telefonsamtaler, sms'er og al internettrafik ("Data Retention Directive"), som seks lande har nægtet at gennemføre.
Logningsdirektivet blev i Danmark indført i som et led i den såkaldte Terrorpakke II. Det fik for nylig en hård medfart af den borgerlige tænketank CEPOS.
Bankdata til USA
CEPOS chefsjurist Jacob Mchamgama opfordrer i en ny rapport regeringen til at suspendere den danske bekendtgørelse og få gennemført en retssikkerhedsmæssig vurdering som et led i en gennemgang af de to danske terrorpakker i det kommende folketingsår.
I følge EU-kommissær Cecilia Malmström skal alle de forskellige registre og registreringsbeslutninger fremover have en udløbsdato, og gennemgå en kritisk vurdering.
Samtidigt har Cecilia Malmström selv fået kritik for at have presset igennem den så kaldte SWIFT-aftale som giver USA adgang til de europæiske bankers overførsler af penge over nationsgrænserne. Kritikere på hendes hjemmeside skriver, at hun har svigtet de holdninger, hun tidligere gav udtryk for som liberalt medlem af Europa-Parlamentet.
Læs mere:
NOTAT nr. 1222 om retssikkerheden i EU
NOTAT nr. 1223, interview med Cecilia Malmström
Kommissions opgørelse, den korte version: Pressemeddelelse
Den fulde version kan hentes her: Opgørelse af EU-personregistre
Cecilia Malmströms blog med kommentarer (på svensk): http://ceciliamalmstrom.wordpress.com/
CEPOS kritik: Logningsbekendtgørelsen bør suspenderes
Er euroen historie?
Debatmøde m. Jesper Jespersen og Uffe Østergaard
Kbh., 9. feb. kl. 19-21.30
Er EU på vej ud af krisen?
Debatmøde med Derek Beach
Aarhus, 22. feb. kl. 17-18.30
Hvad er bankernes rolle i krisen?
Debatmøde med Lars Pehrson
Kbh., 23. feb. kl. 17-18.30
Hvad er penge?
Debatmøde med Ole Bjerg
Kbh., 1. marts kl. 17-18.30
It's Your Parliament
Afstemninger i Europa-parlamentet
EUabc
Nyttig EU-ordbog
DEO undervisning
Materialer og aktiviteter om EU
Indsend din kommentar
Kommentarer
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments