a) 43 procent
b) 51procent
c) 64 procent
Hvad gør man når Grækenland går konkurs?
EUROLAND. Euro-landenes beslutning af 11. april 2010 om i givet fald at låne Grækenland op til 250 milliarder kroner får ikke megen ros af den faste kommentator i Financial Times, Wolfgang Münchau.
I to på hinanden følgende artikler den 12. og 19. april siger han at beslutningen kun har udskudt en græsk konkurs. Som han siger: Vi skal ikke interessere os for hvordan vi undgår en græsk konkurs. Vi skal se på hvordan vi handler når den kommer.
Münchau begrunder sin dystre spådom med at den græske gæld er så høj i forhold til bruttonationalproduktet at Grækenland i de næste 5 år skal betale i alt omkring 175 milliarder kroner i renter, svarende til et års nationalprodukt.
Samtidig er Grækenland tvunget til at følge en økonomisk politik der vil betyde at bruttonationalproduktet vil skrumpe, og at forholdet mellem gæld og bruttonationalprodukt bliver endnu værre end i dag.
De krav, man stiller til Grækenland er meget vidtgående, især fordi Grækenland i modsætning til andre lande i en tilsvarende situation ikke kan devaluere sin valuta.
Grækenland befinder sig ikke alene i en verden i økonomiske vanskeligheder. Landet har også en dårlig økonomisk infrastruktur og en stærk folkelig modstand mod reformer.
Derfor bør man allerede nu forberede en ordning som betyder at de græske kreditorer giver afkald på en del af deres gæld.
Det eneste gode, man kan sige om Eurolandenes beslutning, er at den har givet et pusterum hvor man kan forberede en løsning.
Spørgsmålet er, om man gør det, siger Münchau pessimistisk.
Morten Løkkegaard (MEP, Venstre) er ordfører på en betænkning, der indtil for ganske nyligt omfattede oprettelsen af et EU-finansieret pressekorps med public service-forpligtelser i forhold til EU-stoffet. Nu er forslaget trukket efter pres fra især tyske lobbyister, siger han til NOTAT.
03/09-2010 Klage over rådgivere
EU-Parlamentet angriber ofte Kommissionen for at være ensidig i sit valg af rådgivere, men kritikken er hidtil blevet afvist. Nu ligger bolden hos Kommissionens ombudsmand, der har modtaget en omfattende klage fra en gruppe NGO'er.
02/09-2010 Norges regering vil give flere penge til romaer
I perioden 2009-2014 betaler Norge gennem EØS næsten 15 milliarder norske kroner, svarende til 14,1 milliarder danske, til de 12 nye EU-medlemslande samt Grækenland, Spanien og Portugal. Og nu skal det afgøres, hvordan pengene skal fordeles.
02/09-2010 Fra kommissær til lobbyist
Den tyske politiker Günter Verheugen har ti års erfaring fra magtens korridorer i EU, hvor han først var kommissær for udvidelsen af EU og dernæst kommissær for industri. Denne erfaring tager han med sig i sit nye arbejde som lobbyist.
01/09-2010 Svensk nej til bankgarantier over grænserne
Finansudvalget i den svenske Riksdag vil ikke være med til automatisk at sikre bankkunders opsparinger i andre EU-lande. Det er den første gang et nationalt parlament afviser forslag fra EU-kommissionen med henvisning til nærhedsprincippet.
26/08-2010 Mere end hver anden kommunale beslutning er påvirket af Bruxelles
Når svenske kommunalbestyrelser holder møde, er 60 procent af alle sager afgjort eller påvirket af EU-love eller andre forme for EU-beslutninger.
26/08-2010 EU-domstol støtter sælfangerne
EU's domstol meddelte den 19. august, at man må udsætte forbuddet mod at indføre produkter, der stammer fra sælfangst. Det skulle ellers træde i kraft den 1. september.
25/08-2010 Estlands arbejdsløse mærker ikke meget til landets økonomiske mirakel
Estland har klaret den økonomiske krise bedre end de andre østeuropæiske lande, og 1. januar bliver landet medlem af euro-zonen. Men de arbejdsløse har ingen grund til at juble.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne historie
Skriv en kommentar