EUROLAND. Euro-landenes beslutning af 11. april 2010 om i givet fald at låne Grækenland op til 250 milliarder kroner får ikke megen ros af den faste kommentator i Financial Times, Wolfgang Münchau.
I to på hinanden følgende artikler den 12. og 19. april siger han at beslutningen kun har udskudt en græsk konkurs. Som han siger: Vi skal ikke interessere os for hvordan vi undgår en græsk konkurs. Vi skal se på hvordan vi handler når den kommer.

Münchau begrunder sin dystre spådom med at den græske gæld er så høj i forhold til bruttonationalproduktet at Grækenland i de næste 5 år skal betale i alt omkring 175 milliarder kroner i renter, svarende til et års nationalprodukt.
Samtidig er Grækenland tvunget til at følge en økonomisk politik der vil betyde at bruttonationalproduktet vil skrumpe, og at forholdet mellem gæld og bruttonationalprodukt bliver endnu værre end i dag.

De krav, man stiller til Grækenland er meget vidtgående, især fordi Grækenland i modsætning til andre lande i en tilsvarende situation ikke kan devaluere sin valuta.
Grækenland befinder sig ikke alene i en verden i økonomiske vanskeligheder. Landet har også en dårlig økonomisk infrastruktur og en stærk folkelig modstand mod reformer.
Derfor bør man allerede nu forberede en ordning som betyder at de græske kreditorer giver afkald på en del af deres gæld.

Det eneste gode, man kan sige om Eurolandenes beslutning, er at den har givet et pusterum hvor man kan forberede en løsning.
Spørgsmålet er, om man gør det, siger Münchau pessimistisk.