Der er brug for fokus på homoseksuelles rettigheder i Litauen. Det understregede en meningsmåling fra april 2010, hvor 43 procent af litauerne svarede, at de anså homoseksualitet som en slags sygdom. 70 procent var imod afholdelsen af en homo-parade i Vilnius.

Ikke desto mindre fik Lithuanian Gay League uden problemer tilladelse af kommunen til afholdelse af en parade. Paradens lokalitet blev dog flyttet adskillige gange mellem forskellige parkeringspladser rundt omkring i byen, og der var i et stykke hen ad vejen tvivl om, hvorvidt politiet ville beskytte paraden.

Første krav om forbud i marts

Den folkelige modstand mod paraden blev i marts fulgt op af 52 af Litauens 141 parlamentsmedlemmer, der i et brev til den midlertidige statsanklager, Raimondas Petrauskas, krævede paraden forbudt. De henviste til en ny kontroversiel litauisk lov, der blandt andet skal beskytte børn mod at få skadelige informationer om alternative familie- og samlivsformer.

Brevet fik Amnesty International til at reagere højlydt. Ikke mindst den danske afdeling, der koordinerede Amnestys indsats i forhold til Baltic Pride. Brevet fremkaldte også et diplomatisk pres fra flere ambassader, heriblandt fra den danske, hvor ambassadør Laurids Mikaelsen i et brev til den litauiske justitsminister gjorde opmærksom på den internationale opmærksomhed omkring paraden.

I løbet af april faldt brikkerne dog lige så stille på plads for paradens arrangører, idet politiet lovede paraden fuld politibeskyttelse, imens Petrauskas afviste at efterkomme kravet om forbud, idet han henviste til både litauisk og international lovgivning.

Andet krav om forbud i maj

Samme Petrauskas tændte dog ild under håbet hos mange parademodstandere, da han onsdag den 5. maj, tre dage før paraden, skiftede holdning. I samarbejde med en konservativ lokalpolitiker, trak han tilladelsen tilbage ved den administrative domstol for Vilnius. Baggrunden for det sene forbud var en henvisning til paradedeltagernes sikkerhed. Kendelsen blev straks indbragt for Litauens højeste administrative domstol af Lituanian Gay League.

En storm af protester

Kendelsen medførte allerede samme dag protester fra den Litauiske præsident Dalia Grybauskaite, der via sin talsmand, Linas Balsys, fremhævede at enhver lovlig gruppe har en forfatningssikret ret til at mødes offentligt og ytre sig, og at det er politiets pligt at sikre fred og undgå konflikt. Grybauskaite undrede sig ligeledes over den dårlige kommunikation, der måtte være mellem de forskellige myndigheder i Vilnius. Byens politimester Kestutis Lancinskas havde netop offentligt garanteret for deltagernes sikkerhed.

Dagen efter, den 6. maj, afleverede Amnesty International 15.000 underskrifter til præsidenten, og gjorde dermed opmærksomme på en bred international bekymring for paraden. Samme dag udtalte Udenrigsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse:

"Det vil være yderst beklageligt, hvis forbuddet fra den administrative domstol i Vilnius opretholdes, således at paraden ikke kan gennemføres som planlagt. Fra dansk side lægger vi overordentlig stor vægt på, at alle lande - og ikke mindst EU-lande - overholder bestemmelserne i de internationale menneskerettighedskonventioner, herunder retten til fredelige demonstrationer. Dette er også fremhævet af den litauiske præsident. Og den danske regering har flere gange pointeret dette over for den litauiske regering."

Den 7. Maj var danske Jens Rohde fra Europaparlamentet på banen med en pressemeddelelse, hvori han gjorde opmærksom på de grundlæggende rettigheder, der følger med Lissabon-traktaten, og luftede muligheden for at indklage Litauen til EU-domstolen:

"Det er fuldstændigt helt og aldeles uacceptabelt, at de grundlæggende rettigheder ikke gælder for alle i hele EU. Jeg har foranstaltet et brev udsendt fra parlamentet til myndighederne om, at der er tale om et brud på traktaten og samtidig bedt kommissionen gå ind i sagen. Hvis ikke de homoseksuelle får lov at mødes og får den beskyttelse, de har krav på, ser jeg ikke anden udvej end, at domstolen må gå ind i sagen med en anklage om traktatbrud."

Paradens redning og efterspil

Fredag den 7. maj, om eftermiddagen, besluttede den højere administrative domstol i Vilnius, at tillade afholdelsen af Baltic Pride 2010 i Vilnius, og dagen efter blev paraden afholdt. Ifølge Amnesty International havde paraden cirka 500 deltagere, heriblandt den svenske EU-minister Brigitta Olsson, imens 800 pansrede betjente beskyttede paraden fra de omkring 500 moddemonstranter. Yderlige 1.500 mennesker var ifølge Amnesty International mødt op for at kigge på.

Hele affæren har haft sit eget lille efterspil, idet den midlertidige anklager Petrauskas blev forbigået, da præsident Grybauskaite skulle indstille en person til den faste stilling som landets øverste anklager. Petrauskas blev ifølge præsident Grybauskaite forbigået på grund af hans ageren i udførelsen af embedet i den midlertidige stilling. Alle kommentatorer er enige om, at hun her sigter til hans rolle i processen op til Baltic Pride i Vilnius.

Notat bragte i maj en reportage om optakten til Baltic Pride 2010 i Vilnius.

Læs temanummeret om Baltikum her: Op og nedture i Baltikum