Højesteret skal tage stilling til klage over Lissabon-traktaten

ANKLAGE. Formelt set er det statsminister Lars Løkke Rasmussen som vil komme på anklagebænken hvis tingene lykkes for den nystiftede "Folkeafstemningskomité 2010". Komitéen klager over at Lissabon-traktaten blev indført uden folkeafstemning og at der dermed skete brud på Grundloven. Nu vil komitéen have medhold af Højesteret i at deres klage skal behandles i retssystemet.

Men staten afviser at borgerne har nogen interesse i en sådan sag, og mener derfor at sagen slet ikke skal behandles, fremgik det af en høring om sagen og om Lissabon-traktaten som komitéen afholdt på Christiansborg torsdag den 4. marts 2010.

Folkeafstemningskomitéen kalder sagen "en retssag om demokrati, politisk bedrageri og Danmarks Grundlov" og opfordrer til at mange flere melder sig som såkaldte biintervenienter og støtter af sagen.

Håber på Højesteret

Professor dr.jur. Ole Krarup, tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er den som skal føre sagen for sagsøgerne. Han har også tidligere været med til at føre sag om Maastricht-traktaten, som i 1996 endte med at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev frikendt for grundlovsbrud.

Som forud for den tidligere retssag fik staten medhold i Østre Landsret i at sagen ikke bør føres overhovedet fordi borgerne slet ingen interesse har i sagen:

"Det var underholdende i landsretten at høre statens advokat forklare om Lissabon-traktaten at den ikke har nogen betydning," sagde Ole Krarup til stor moro for forsamlingen.

Men dengang omstødte Højesteret afvisningen med ordene: "På grund af tiltrædelsens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstande afprøvet."

"Folkeafstemningskomité 2010" har derfor anket Østre Landsrets afvisning og håber at Højesteret i dette forår vil omstøde Landsrettens dom og give ret til at føre sagen. I så fald skal sagen i første omgang køre ved Landsretten.

De 9 ændrede punkter

Centralt i debatten på høringen, som samlede omkring 100 deltagere, stod de 9 punkter som blev ændret i processen der ændrede Forfatningstraktaten til den nye Lissabon-traktat, og som efter Justitsministeriets og Folketingets flertal også ændrede nødvendigheden af en folkeafstemning.

De 9 punkter blev anklaget for at være et figenblad som reelt ikke var andet end dække over at undgå en folkeafstemning. I virkelighedens verden blev EU's kompetence ikke ændret, og dermed er også Lissabon-traktaten afgivelse af suverænitet og kræver derfor en bindende folkeafstemning, mente såvel Ole Krarup som Jens-Peter Bonde, som sammen også har forfattet en bog om Grundloven og om den tidligere retssag om Maastricht-traktaten.

Du kan følge sagen og sagsøgerne på www.lissabonsagen.dk