assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-Guenter-verheugen.jpg
Tild. kommissær Günter Verheugen kan ikke se problemet i, at han nu vil rådgive firmaer i lobbyisme.

Fra kommissær til lobbyist
Den tyske politiker Günter Verheugen har ti års erfaring fra magtens korridorer i EU, hvor han først var kommissær for udvidelsen af EU og dernæst kommissær for industri. Denne erfaring tager han med sig i sit nye arbejde som lobbyist.
Af Sven Skovmand, 02/09-2010

Ifølge Honor Mahony fra EUobserver.com har Verheugen i april 2010 - to måneder efter sin fratræden som kommissær - fået oprettet firmaet »The European Experience Company«.

På firmaets hjemmeside står der, at det ikke vil indgå i nogen form for lobbyvirksomhed. Men samtidig siger det, at det vil holde seminarer med eksperter fra EU-institutioner, ligesom det tilbyder »analytiske baggrundspapirer og anbefalinger med hensyn til EU's politik«.

Erik Wesselius fra Corporate Europe Observatory er da også yderst skeptisk over for Verheugens virksomhed. Han finder det betænkeligt, at en tidligere kommissær på denne måde tilbyder lobby-hjælp til firmaer.

Problemet er, at Kommissionens regler ikke forbyder tidligere kommissærer at gå ind i prvat erhvervsvirksomhed. Deres poster skal blot godkendes af en etisk komité, som efter Wesselius's opfattelse ikke fortolker »interessekonflikter« særligt vidtgående. Wesselius mener, at kommissærerne i de første to år efter deres fratræden skal have forbud mod at tage poster i det private erhvervsliv.

Sådanne regler til at bekæmpe den såkaldte svingdørsproblematik kendes allerede fra USA. Flere organisationer i Europa har foreslået at lignende regler indføres i EU.

 

Læs mere om lobbyisme i EU: NOTAT - om lobbyisme

I det aktuelle nummer af NOTAT (september 2010) kan du læse om bla. erhvervsinteresser i kommissionens ekspertgrupper. (Nummeret er tilgængeligt i e-pages fra 1. oktober)



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere