






Der kommer nye forslag sidst på måneden og i september, oplyser talsmand for Kommissionen til notat.dk
Der er derfor lagt op til en intensiv diskussion i de kommende måneder om øget økonomisk samarbejde i EU. Kommissionen havde lagt op til vidtgående beslutninger om koordinering af medlemslandenes finanslove, samt om sanktioner over for lande, som ikke overholder de såkaldte konvergenskriterier i tilstrækkeligt omfang.
Mens flere af Kommissionens forslag blev skudt ned, fik Kommissionen opbakning til at arbejde videre med flere af de kontroversielle forslag. Forslagene vil blive fremlagt sidst i juni og i september. Det oplyser en talsmand for Kommissionen til notat.dk.
Nye tiltag skal gælde alle
Forsøget på at etablere en "økonomisk regering" for euro-landene med en samordnet finanspolitik kom ikke ud af starthullerne på torsdagens EU-topmøde i Bruxelles. Faktisk var den gennemgående konklusion, at alle skulle forsøge at udvikle en fælles politik, snarere end at uddybe forskellen mellem euro-lande og ikke-euro-lande.
Hvordan de fælles regler kommer til at tage sig ud, får vi dog ikke at se de første måneder. Kommissionen vil arbejde videre med forslag om indefrysning af EU-støtte, samt med forslag til, hvordan medlemslande i økonomiske problemer kan blive afkrævet omprioriteringer på deres finanslove. Men der foreligger endnu ikke forslag til, hvordan dette skal gribes an.
På ét punkt led Kommissionen dog et klart nederlag. Det var på et forslag om at kræve indsættelse af et rentebærende beløb på en spærret konto, når et medlemsland er på en finanspolitisk kurs, der kan give et uforholdsmæssigt stort underskud. Dette nederlag til trods, vil Kommissionen nu se på, hvilke andre muligheder der er for at sætte magt bag ordene - altså allerede inden et underskud er opstået.
Stabilitetspagten
Når et medlemslands underskud er en realitet, kan reglerne i traktaten for sanktioner tages i anvendelse. De nuværende bestemmelser indeholder to straffemuligheder:
Disse straffemuligheder som blev besluttet i 1997, men har aldrig været brugt. Da det var tæt på - da Tyskland og Frankrig overskred budgetgrænserne i 2004 - blev reglerne lavet om. Siden 2005 har sanktionsmulighederne i praksis været sat ude af kraft af en lang række af legitime undskyldninger for ikke at leve op til kravene.
Ifølge Kommissionen blev der generelt "givet grønt lys" til at styrke reglerne for overholdelse af kravene om landenes budgetunderskud og gæld, som fremgår af stabilitetspagten.
Finanslove til gennemsyn
Til gengæld er det nyt at EU-landene med start i 2011 hvert forår skal fremlægge sine foreslåede finanslove til Kommissionen til vurdering. Det nye består i at Kommissionen (og senere hen de andre medlemslande) får lov til at vurdere de nationale budgetter inden de rent faktisk er lagt fast i de nationale parlamenter. Dog indeholder den beslutning en kattelem, "i det der tages hensyn til de nationale budgetprocedurer."
Det bliver nu udlagt af den britiske regering som at det engelske parlament til enhver tid vil få det kommende års budget at se inden Kommissionen i Bruxelles.
Op til torsdagens topmøde var det et åbent spørgsmål hvorvidt lande, som ikke har indført euroen vil kunne straffes for brud på budgetkravene i fremtiden. Det kan de ikke i dag, men det mente statsminister Lars Løkke Rasmussen ville være en god idé. Det spørgsmål fik ikke noget klart svar.
I konklusionerne står:
"Der vil blive taget behørigt hensyn til den særlige situation, som de medlemsstater, der er medlemmer af euroområdet befinder sig i, og medlemsstaternes respektive forpligtelser i henhold til traktaterne vil blive overholdt fuldt ud."
Dette bliver af den britiske premierminister David Cameron udlagt som en britisk sejr, da Storbritannien ikke omfattes af de nye sanktionsregler. På den anden side vil en dansk regering, som ønsker at blive underlagt EU's strafmulighed, måske kunne tolke teksten helt anderledes.


Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne historie
Skriv en kommentar