








UDENRIGS. Hvem skal besidde posterne i de nye udenrigsdelegationer? Hvilke emner skal de varetage? Og sidst men ikke mindst; hvordan opnår medlemsstaterne enighed om dette?
- Lige nu diskuteres der på livet løs i Bruxelles om alle detaljerne fra lønnens størrelse til tjenestens reelle omfang. Og de skal skynde sig for delegationerne skal være klar og udstationerede allerede i 2014. De nuværende 123 EU-repræsentationer verden over bliver omdannet til delegationer, som kommer til at arbejde side om side med kommissærerne, indledte Europaforsker Rebecca Adler-Nissen et foredrag på Københavns Universitet 23.2.2010 om EU's kommende udenrigspolitik.
- Man diskuterer også hvordan forholdet skal være mellem de nationale ambassader og EU-repræsentationerne. Kan man i fremtiden forestille sig at samle nationale ambassader i regionale ambassader eller helt lukke dem, hvis EU varetager alle landes interesser? Lige nu og her er det mest brandfarlige spørgsmål, hvem der skal have hvilke stillinger. Der er blandt andet rift om delegationerne i Washington og Afghanistan, som er vigtige strategiske poster, sagde Rebecca Adler-Nissen.
7000 embedsmænd til at hjælpe
- Der har været meget snak i medierne om den nye udenrigsministers evne til at udfylde udenrigsministerposten på grund af hendes manglende udenrigspolitiske erfaringsgrundlag. Men man glemmer at hun har op til syv tusind embedsmænd under hende i EU’s fælles udenrigstjeneste, sagde Rebecca Adler-Nissen.
- Men er vi også er villige til at dø for EU? - Faktisk gør vi det allerede; en fransk soldat blev dræbt i Sudan for nyligt. Der er europæiske borgere der har ofret livet i EU’s tjeneste under aktioner i Congo, Tchad, Bosnien etc. EU har 25 militæraktioner rundt omkring i verden med kampenheder af op til 3000 soldater, som er klar til at gå i krig.
Vil holde medlemslande udenfor
- Forestillingen om at EU nu skal tale med én stemme, har ført til et skift i prioriteringen af de nationale interesser, som i stadigt mindre grad bliver repræsenteret i de europæiske institutioner. Rebecca Adler-Nissen beskriver fænomenet som en tilbagevenden til ’Spa-diplomatiet’, som er et udtryk for en gensidig indforståethed mellem diplomaterne og en høj grad af intimitet i den europæiske elite.
- Medlemslandenes parlamenter har fået en ny ret til trække i nødbremsen med visse begrænsninger, og de er blevet tildelt flere muligheder for at bede om lovændringer i tilfælde af at den eksisterende EU-lovgivning undergraver nærhedsprincippet. Men hvad angår den fælles udenrigspolitik, så vil man ligesom i den national udenrigspolitik forsøge at holde de nationale parlamenter og ikke mindst Europa-Parlamenter på afstand af beslutningerne, sagde Rebecca Adler-Nissen.
------------------------
Center for Europaforskning på Københavns Universitet begyndte i efteråret en offentlig forelæsningsrække om Europa og EU, der behandlede de udfordringer som EU møder internt i unionen. Nu tager EURECO skridtet videre og ser på EU’s eksterne udfordringer i lyset af Lissabon-traktatens vedtagelse. Du kan læse mere om forelæsningsrækken på http://www.eureco.ku.dk


Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne historie
Skriv en kommentar