assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-verheugen.jpg
Den tidligere industrikommissær Günter Verheugen er blevet ansat som rådgiver for skandaleramt storbank

Ex-kommissærer fortsætter i big business
Med en fortid som kommissær er der gode muligheder for at velbetalt job hvor den private sektor får glæde af de kontakter og den viden som kommissæren har med. Den tidligere industrikommissær Günter Verheugen er ansat af en storbank.
Af Erling Böttcher, 01/05-2010

KARRIERE. Den tidligere industrikommissær, tyskeren Günter Verheugen, er nu blevet ansat af den britiske storbank RBS, Royal Bank of Scotland. Det meddelte RBS onsdag 28.04.2010.
Verheugen skal være senior rådgiver for bankens aktiviteter i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Den tyske socialdemokrat har også en fortid som kommissær for EU's udvidelse (1999-2004) og herefter har han haft den magtfulde og betydningsfulde post som industrikommissær.

RBS bød Verheugen velkommen med ordene:
"Professor Verheugen er kendt som en stor tilhænger af den europæiske idé, og han har skabt sig et navn ikke mindst i den europæiske industripolitik."
"Hans erfaring i europæisk politik og dens nationale og internationale kontakter er meget værdifulde for RBS."

Etisk komité skal vurdere sagen

Til internetavisen euobserver.com sagde talsmand for EU-kommissionen Michael Mann at man ikke var klar over Verheugens nye job. Han havde ikke givet forudgående meddelelse, sådan som alle tidligere kommissærer skal gøre når de efter endt tjeneste i Kommissionen indtræder i kommercielle stillinger.
Regelen blev indført efter at en tidligere tysk industrikommissær – Martin Bangemann – gik direkte fra at have telekommunikation som ansvarsområde i Kommissionen og over til bagefter at være ansat af en af de europæiske tele-giganter.
"Vi vil udføre den sædvanlige kontrol for at se om der er nogen overlapning med hvad han var ansvarlig for i hans tidligere rolle. Hvis det er tilfældet vil sagen blive sendt til den etiske komité som skal vurdere om der er nogen problemer," sagde Kommissionens talsmand.

Meddelelse om Verheugens nye stilling kom samme dag som det blev afsløret at den tidligere irske indre markeds kommissær Charlie McCreevy var i gang med at få en stilling ved lavpris-flyselskabet Ryanair – samt et par måneder efter at den tidligere østrigske udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner blev ansat for den internationale forsikringsgigant Munich Re.

Mangler åbenhed om sagerne

Kritikere siger at de tidligere kommissærer i høj grad bliver ansat på grund af deres kontakter og på grund af deres indflydelse i et bestemt politikområde.
"Vi er i alvorlig tvivl om hvordan Kommissionen håndterer disse sager," siger Erik Wesselius fra CEO, Coporate Europe Observatory og anklager at der mangler åbenhed om hvordan Kommissionen egentlig håndterer sagerne om kommissærernes nye jobs.

Indtil finanskrisen var RBS den største bank i verden, målt på aktiver. Som en følge af krisen tabte banken 208 milliarder, det største tab nogensinde i Storbritannien. Netop RBS har også været kritiseret hårdt for sine skyhøje bonusser til lederne. Den tidligere administrerende direktør Fred Goodwin forlod fx banken med en pension på over 6 millioner om året.
RBS har afvist at oplyse hvor meget Verheugen vil tjene i hans nye rolle.


Kilde: euobserver.com / Leigh Phillips



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere