KOMMISSIONEN. I et debatindlæg i dag i den belgiske avis De Standaard argumenterer den tidligere hollandske kommissær for det indre marked, Fritz Bolkestein, for at der kun skal være 12 medlemmer af Kommissionen. Det vil begrænse "strømmen af nytteløse initiativer" skriver han.
Bolkestein skriver at han er nået frem til sin holdning på grund af Kommissionens initiativer, og nævner som eksempel et forslag om at EU skal sikre selvstændige kvinder i erhvervslivet retten til barselsorlov.
"Skulle vi ikke bestemme det selv, både i Holland og i Bulgarien? Den europæiske Kommission har tilsyneladende ikke lært noget af Nej'erne i Frankrig og Holland… under Barroso er Kommissionen blevet et formandsstyre. Nu er der 27 kommissærer. Magten er hos formanden og hans kabinetschef. Kabinetschefen (øverste embedsmand, red.) har mere magt end mange af kommissærerne. Diskussioner inden for EU-kommissionen betyder ikke noget længere."
Bolkestein tilføjer desuden: "Hvad er det kommissærerne ønsker? De ønsker at komme ind i billedet med initiativer, kloge eller ej… Den eneste vej til at standse strømmen af nytteløse initiativer er at reducere antallet af kommissærer til hvad der er nødvendigt for at styre EU. Jeg tror at en Kommission på 12 dygtige folk er tilstrækkeligt."
Hed debat
Netop Kommissionens størrelse har tidligere været et hedt emne i debatten om Lissabon-traktaten og dens forgænger, Forfatning for Europa. Det var planen at nedbringe antallet af kommissærer fordi EU's udvidelse med 12 nye lande i 2004-2007 ville bringe tallet helt op på de nuværende 27 kommissærer.
Men en effektiv alliance af mindre og mellemstore lande fik under forhandlingerne om Forfatningen forhindret planerne om en lille Kommission, og det endte med et rotationssystem som skulle sikre at mindre lande i det mindste i perioder var repræsenteret i Kommissionen - der har eneret på at foreslå lovgivning i EU.
Men efter at Forfatningen blev afvist af de franske og hollandske vælgere, blev det en politisk aftale at hvert land fortsat skal have en plads i Kommissionen.
Er euroen historie?
Debatmøde m. Jesper Jespersen og Uffe Østergaard
Kbh., 9. feb. kl. 19-21.30
Er EU på vej ud af krisen?
Debatmøde med Derek Beach
Aarhus, 22. feb. kl. 17-18.30
Hvad er bankernes rolle i krisen?
Debatmøde med Lars Pehrson
Kbh., 23. feb. kl. 17-18.30
Hvad er penge?
Debatmøde med Ole Bjerg
Kbh., 1. marts kl. 17-18.30
It's Your Parliament
Afstemninger i Europa-parlamentet
EUabc
Nyttig EU-ordbog
DEO undervisning
Materialer og aktiviteter om EU
Indsend din kommentar
Kommentarer
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments