EU-regler kan medføre indskrænkninger i ytringsfriheden

YTRINGSFRIHED. I 2008 vedtog EU efter syv års forhandlinger en såkaldt rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Senest til efteråret 2010 skal medlemslandene forklare hvordan de i deres lovgivning har fulgt op på reglerne. Ifølge flertallet i det danske folketing er det ikke nødvendigt at ændre på fx den danske straffelovs såkaldte racismeparagraf (266b). Men det er forfatteren til et nyt notat om EU's rammeafgørelse og ytringsfriheden ikke så sikker på:
“I mange EU-lande er holocaust-benægtelse strafbart, ligesom visse lande har forbud mod nazistiske symboler. Med Rammeafgørelsen kan Danmark blive nødt til at indføre lignende forbud, hvis EU-domstolen udtaler sig om spørgsmålet. Desuden indeholder rammeafgørelsen en række vage og uklare begreber, så ingen reelt ved, hvad der er strafbart at sige,” siger chefjurist Jacob Mchangama fra CEPOS.
Den danske regering bør modarbejde forsøg på at indskrænke ytringsfriheden, lyder anbefalingen i notatet som er udgivet 1.3.2010.

Danmark har ikke anerkendt
EU-domstols kompetence

EF-domstolens kompetence til at fortolke rammeafgørelser forudsætter dog, at medlemsstaten gennem en erklæring herom godkender dette. Det har alle EU-medlemslande accepteret, undtaget Storbritannien, Irland og Danmark. Selvom Danmark ikke har tilladt EU-domstolens kompetencer i forhold til rammeafgørelse, vil bemyndigelsen fra de resterende lande være tilstrækkelig til, at EU-domstolen alligevel autoritativt kan fastsætte forståelse af rammeafgørelserne. Danske myndigheder og domstole vil herefter være underlagt en loyalitetsforpligtelse til at fortolke Rammeafgørelsen i overensstemmelse med den retspraksis, der fastlægges af EU-domstolen, hedder det i CEPOS' notat.
Jacob Mchangama skriver endvidere:
"Regeringen kan med en vis rette påpege, at Danmark allerede er forpligtet til at kriminalisere racistiske ytringer som følge af FN's racekonvention….
Det er dog afgørende at være opmærksom på, at EU-retten har en helt anden gennemslagskraft i dansk ret end FN-konventioner. Racekonventionen
vil således ikke kunne tilsidesætte klar dansk lov, som måtte være i strid med racekonventionen. Inden for EU-retten gælder derimod princippet om EU-rettens forrang samt en loyalitetspligt til at fortolke national ret i overensstemmelse med fællesskabsretten."

Her kan du læse notatet fra CEPOS.

Det nye nummer af Magasinet NOTAT, marts 2010, har temasider om EU og ytringsfriheden, du kan finde bladet her.