assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-Swift-aftale.jpg
Afstemning om Swift-aftalen i EU-Parlamentet i februar i år

EU klar til at udveksle bankoplysninger med USA
I dag (28. juni 2010) underskrev EU en aftale med USA om udveksling af bankdata fra SWIFT-netværket, som giver USA mulighed for at følge med i EU-borgernes bankoplysninger og finansielle transaktioner.
Af Henrik Bang Andersen og Rasmus Nørlem Sørensen, 28/06-2010

EU-Kommissæren for indre anliggender, svenskeren Cecilia Malmström, fik et rungende nej fra EU-Parlamentet, da hun i februar præsenterede en aftale om at udlevere ufiltrerede bankoplysninger til USA. Nu har det spanske formansskab formået at få indarbejdet MEP'ernes forbehold i aftalen - og den spanske indenrigsminister, Alfredo Pérez Rubalcabaprøver, kunne i dag skrive under på aftalen.

I februar mente et flertal i EU-parlamentet,  at aftalen krænkede grundlæggende principper om databeskyttelse. Da Cecilie Malmström for mindre end to uger siden præsenterede den reviderede aftale, var den stemning ikke skiftet hos de europæiske socialdemokrater.

"Gennem de sidste uger har vi konstant gjort opmærksom på vores position overfor Kommissær Malmström. Hun bærer ansvaret for ikke at have taget tilstrækkeligt hensyn til Europa-Parlamentets alvorlige bekymringer for EU-borgernes ret til privatliv og retsbeskyttelse. Hun har undladt at styrke EU's overvågning af udtræk og processering af data." sagde den socialdemokratiske gruppes formand, Martin Schulz, i en pressemeddelelse den 15. juni 2010.

Ufiltreret information til USA

Den alvorligste knast i diskussionen har været, at EU ifølge aftalen skal sende såkaldt "bulk data" (altså ikke-filtreret data) til USA, som så foretager en filtrering og analyse. Her har ministerådet og kommissionen lovet, at EU vil udvikle sit eget filtreringssystem inden for en årrække, således at det kun er de relevante data, der udleveres fremover. Det har fået både socialdemokraterne (S&D) og den liberale gruppe (ALDE) til at opgive deres modstand og i stedet give tilsagn om støtte til aftalen.

Den har dermed opbakning fra EU-parlamentets tre største politiske grupper - Konservative (EPP), Socialdemokraterne (S&D) og Liberale (ALDE) - der tilsammen udgør et flertal. EU-parlamentet forventes at stemme om aftalen allerede under plenarsamlingen den 5.-8. juli.

SWIFT-aftalen er et led i USA's Terrorist Finance Tracking Program (TFTP) mod finansiering af terrorisme.



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

  • Der er tale om et af det mest vanvittige tiltag set længe!

    http://www.eubusiness.com/news-eu/us-attacks-banking.5cp

    "European lawmakers' main concern was that personal information, including data from electronic bank payments, would be used by US authorities, held for too long and handed on to other governments.

    Under the new deal, the United States agreed to allow the presence of an EU official in Washington who will have the status of a US Treasury official and be able to monitor the use of banking data of EU citizens by US authorities.

    EU citizens will also be given the same rights as Americans to contest the use of their data before US courts under the US Privacy Act."


    Skrevet af Erik Ernst, 29/06/2010

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere