Nervekrigen om den græske gæld fortsætter. Topforhandlere fra bankernes internationale organisation Institute of International Finance (IIF) vendte i dag tilbage til Athen. Parterne er, ifølge ledende bankfolk, kun "millimeter" fra hinanden, men iagttagere frygter, at forhandlingerne vil trække ud, så det ender med et ultimatum til topmødet på mandag, der ellers var bestemt til at afslutte forhandlingerne om Finanspagten.

Forhandlingerne drejer sig om, hvor stor en del af den græske gæld, udenlandske banker og pengeinstitutter skal eftergive. 

Den forhandlingsrunde, der sluttede mandag i denne uge, endte med et tilbud fra IIF om at eftergive grækerne knap 70 procent af gælden, og konvertere resten til nye statsobligationer med en rente på 3.5 - 4.0 procent (3.5 procent for kortfristede lån frem til 2020, 4 procent for 30-årige lån). Men det tilbud blev afvist af eurogruppens finansministre natten til tirsdag.

Charles Dallara, chefforhandler for IIF

Eurogruppen kræver renten længere ned og en gældseftergivelse på over 70. Formålet er, at den samlede græske statsgæld skal kunne nedbringes til 120 procent af bruttonationalproduktet i 2020. Det foreliggende tilbud vil efter eurogruppens og Den Internationale Valutafonds beregninger gøre det umuligt at bringe den græske statsgæld ned under 130 procent i 2020. 

Ikke desto mindre sagde et ledende medlem af IIF forhandlingsgruppe - formanden for den franske storbank Baudouin Prot i går på World Economic Forum i Davos, at "Alle elementer er nu på plads" for at en aftale kan komme i stand. Men er de nu også det?

Kan man sikre mod gentagelser?
I Süddeutsche Zeiting undrer kommentatoren Carstin Gammelin sig over, at IIF på den ene side kan sige, at en aftale er "millimeter borte" og så undlade at bevæge sig den sidste millimeter.

Forklaringen er, mener han, at bankfolkene vil have en garanti for, at "den græske beskæring" (haircut) bliver den sidste - altså at euro-landene (sammen med andre garantlande som f.eks. Danmark) garanterer investorer i statsobligationer mod en gentagelse af de tab, de må bære i forbindelse med den græske krise.

Christine Largarde, direktør for Valutafonden (IMF)

IMF peger på Centralbanken
I mellemtiden har Den Internationale Valutafond blandet sig direkte i striden med en opfordring til Den Europæiske Centralbank (ECB) om at gå med i en aftale. 

Valutafondens leder, den tidligere franske finansminister Christine Lagarde, henviste i forgårs i Davos til, at det kun er cirka 60 procent af den græske gæld, der ligger hos private investorer - underforstået, at ECB også må tage sin del af tabet.

Sagen er, at ECB i efteråret købte for 40 milliarder euro (ca. 300 mia. kr.) græske statsgældsobligationer som støtteforanstaltning. Papirerne lyder på over 7 procent i rente - langt mere end det, eurozonen nu finder acceptabelt for private lån. 

Man kunne altså tænke sig, at ECB skulle acceptere en "beskæring" af sine støtteopkøb svarende til det, den private sektor bliver udsat for - eller eftergive det, den har tjent på grund af den høje rente.

Men det er "utænkeligt". Det erklærer en ledende tysk CDU-politiker, og det har hele tiden været Tysklands holdning, at det netop er de private investorer, der skal tage tabet. 

Der er med andre ord gjort klar til en konfrontation på rygende revolvere mellem bankverdenen og eurolandene - medmindre en af partnerne accepterer at gå "den sidste millimeter" inden mandag.

Et af de turistmål, der skal være med til at trække Grækenland ud af krisen: Samos.

Nyt lån betyder ny arbejdsløshed
Næste låneudbetaling til Grækenland - 14,5 milliarder euro (godt 100 mia.kr.) er planlagt til 20. marts. Den er gjort afhængig af, at man får gennemført en beskæring af den græske gæld.

Låneudbetalingen sker via Den Internationale Valutafond og EU. Den indebærer omfattende, at 100 statsvirksomheder skal lukkes, og at der sker yderligere nedskæringer i løn og pension i den offentlige sektor, hvor f.eks. finansministeriets ansatte sidste efterår måtte vinke farvel til 40 procent af lønnen - med tilbagevirkende kraft til 1. januar. 

Paradoksalt nok svarer de 14,5 milliarder næsten præcist med private grækeres gæld til staten, som er på 14,9 milliarder euro.

I den forbindelse har Frankrig sendt en gruppe skatteeksperter til Athen for at analysere det gennemhullede græske skattesystem og komme med forslag til et nyt. 

Problemet er bare, at når de franske eksperter er færdige, skal gennemførelsen udbydes i EU-licitation, og der kan gå mange måneder, før man kan gå i gang.