De tre instanser skal holde øje med, at grækerne i et treårigt økonomisk genopretningsprogram lever op til indgåede aftaler, for løbende at få et udbetalt rater af et samlet lån på 110 milliarder euro.

"Operationen lykkedes, men patienten er endnu i livsfare," hedder det i kommentarer efter, at grækerne oplever de skrappeste økonomiske nedskæringer i årtier, der også har lammet landets økonomi.

Indtægterne svigter ind til videre

Efter det seneste besøg i juli af udsendinge fra EU, Valutafonden og Centralbanken skulle næste lånerate i efteråret været sikret, mens der kan opstå problemer med at få udbetalt den tredje rate i december.

Der er tilfredshed med, at et kæmpeunderskud på finansloven er kommet ned på 8 pct fra 14, men på indtægtssiden mangler 26 mia. euro (447 mia. kr) som skal findes inden årets udgang.

Særligt er trojkaen betænkelig ved, at der mangler store momsindtægter, selv om momsen er sat op til 20 pct. og forhøjes yderligere til 23 pct. i september, ligesom virksomhederne ikke indbetaler deres bidrag til pensionskasserne. En forklaring er, at de ikke har likvider, og de rede penge som findes, bruges til at betale lån i banken for at undgå virksomhedslukning.

Skatteundvigelser i stort format

Den danske teknokrat Poul Thomsen, som leder Valutafondens mission i Athen, understreger, at det er absolut nødvendigt, at de vellønnede og folk med store indkomster kommer til at betale deres andel, så nedskæringer ikke blot rammer de svagere stillede grupper. Der er folk som i årevis skylder 40-50 millioner kroner i skat, men hele tiden får deres sager trukket ud ved skatteretten, der kan tage indtil ti år om at komme til en endelig afgørelse.

Det er afsløret, at 224 skatteinspektører ikke har indgivet selvangivelse i over tre år, muligvis af frygt for at det skulle blive afsløret, at de ulovligt har tilegnet sig formuer ved at facilitere skattesnydere. I det hele taget er det svært at få ram på skatteundvigelsen, da Grækenland har rekord i selvstændige - 45-50 pct. af erhvervsdrivende. Omkring 70 pct. af dem opgiver en indkomst under den skattepligtige bundgrænse på 70.000 kr.

Udrensning i de offentlige udgifter

De rekordhøje udgifter i det offentlige skal nedskæres. Et eksempel er, at der tilsyneladende svindles med pensioner. Der skal foretages en folketælling af pensionister, da der udbetales pensioner til mindst ti tusinde, som menes døde for mange år siden, ligesom der er et rekordhøjt antal pensioner til handicappede - 25 pct. af alle - mens gennemsnittet i andre sydeuropæiske lande er ti.

Desuden kunne Poul Thomsen under besøget ikke få svar på, hvor mange offentlige ansatte, der er, men efter en optælling viser det sig, at der er mere end en million. Der er ikke brug for en tredjedel af dem, men de overflødigt ansatte er efter sigende indsluset i det offentlige af skiftende regeringer for at få stemmer.

Vækst eller fallit

Trojkaen ser det som altafgørende for, at hestekuren vil lykkes, at der kommer gang i væksten. Grækenland er eneste euroland, der har recession, som ventes at nå minus fem ved årets udgang. Årsagen er især, at der ikke længere foretages offentlige investeringer, der for få år siden var med til at Grækenland havde rekordvækst i EU. Uden vækst kan det økonomiske genopretningsprogram ikke nå målene.

En tikkende bombe under græsk økonomi er den store udlandsgæld, der med det treårige genopretningsprogram ventes at ville stige fra 130 pct. af bruttonationalproduktet til 150 pct. eller mere.

Flere analytikere peger på, at Grækenland vil blive tvunget til en form for gældssanering i løbet af et år eller to - en høflig vending for at erklære sig fallit. Alligevel foretrækker ministerpræsident Papandreou at være optimistisk, når han mener at Grækenland allerede næste år kan vende tilbage til det internationale pengemarked og låne til overkommelig rente.